23. februar 2020
Arkivfoto.
Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omfattende indsats mod bandekriminalitet i Køge Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omfattende indsats mod bandekriminalitet i Køge Kommune
LørdagsAvisen - 14. februar 2020 kl. 16:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To skudepisoder i Køge har ført til en optrapning af såvel politiets som kommunens opmærksomhed på særligt udsatte boligområder og bandeproblematikker. Der bliver sat massivt ind over for unge i randgruppen og med exit-tilbud til dem, der ønsker at slippe væk fra bandemiljøet. Køge Kommunes Økonomiudvalg fik i sidste uge en briefing af politidirektør Svend Larsen fra Midt- og Vestsjællands Politi, ligesom han torsdag mødtes med borgmester Marie Stærke for at diskutere samarbejdet.

Formålet med mødet med udvalget var at fortælle om, hvordan politiet herfra håndterer to skudepisoder i Køge, og en i Greve, som kan være relateret til skudepisoderne i Køge, samt hvordan samarbejdet mellem Køge Kommune og politiet foregår. Torsdag kom politidirektøren igen på visit i Køge for sammen med borgmester Marie Stærke at sætte ord på det samarbejde, der skal komme udfordringerne til livs.

Siden 2009 har Køge Kommune og Midt- og Vestsjællands Politi haft et tæt og godt samarbejde om særligt udsatte boligområder. I 2009 fik kommunen nemlig sin første lokale bande-handleplan på baggrund af uroligheder og bandeproblematikker. Det samarbejde, der blev skabt her, og som siden er videreudviklet, nyder man godt af, når nye episoder opstår.

Der har været ro på området siden 2018, hvor en række bandemedlemmer blev dømt og fængslet. De to nye episoder aktualiserer fokus på det gode samarbejde mellem politi og kommune.

"Vi tager det meget seriøst, at der bliver brugt skydevåben på åben gade. Vi arbejder såvel intenst efterforskningsmæssigt, ligesom vi arbejder for at genetablere trygheden i de områder, der er ramt. Det er sket ved at opsætte mobile politistationer, hvor områdets borgere kan komme og få en snak, eller fortælle, hvis de har oplevet noget, der giver anledning til at tale videre med politiet. Dertil kommer det store arbejde over for især den yngre målgruppe, som kommunen gør. Vi er meget glade for det samarbejde og for den indsats kommunen er garant for i det forebyggende og opfølgende arbejde," siger Svend Larsen, politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi.

Også borgmester Marie Stærke er opsat på en hurtig indsats.

"Vi har oplevet flere år med fred og ro i vores udsatte boligområder. Det har vi blandt andet på baggrund af en effektiv indsats, der fik fængslet en række kriminelle. Nu har vi så en konflikt, der er blusset op. Det skal der handles på. Her drager vi nytte af det gode samarbejde, vi har opbygget over tid. Vi har dygtige SSP-folk, der arbejder med de unge, som vi kan være bekymrede for, og vi har en yderst professionel exit-strategi, der hjælper folk ud af bandemiljøet. Endelig har jeg stor tiltro til politiets efterforskning, og at alle kræfter bliver sat ind på at komme konflikten til livs," siger borgmester Marie Stærke.

På baggrund af de to skudepisoder er følgende sat i værk af Køge Kommune:

o Udvalgte nøglepersoner holder daglige koordineringsmøder

o Samtaler tilbydes til børn, unge og forældre på gaden og efter aftale i myndighedsområderne

o Bekymringssamtaler med unge i risiko for at komme eller være i berøring med bandemiljøet afholdes med kort varsel

o "Kendte unge" bliver opsøgt og tilbudt samtaler/støtte

o Exit tilbydes med kort varsel

o SSP Gadeplan har en synlig tilstedeværelse i relevante områder og ungdomsklubber

o SSP-netværket informeres, således de kan optimere deres forebyggende indsatser lokalt

o Kommunen understøtter politiets anmodning om at alle med relevant viden kontakter politiet

o Løbende dialog med Den Bolig Sociale Helhedsplan og andre relevante aktører

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk