20. marts 2019
Kjøge Mini-Bys Venner har fået ny formand, Sven-Erik Sandberg. Arkivfoto.
Kjøge Mini-Bys Venner har fået ny formand, Sven-Erik Sandberg. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny formand i Mini-By Venner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny formand i Mini-By Venner
LørdagsAvisen - 14. marts 2019 kl. 10:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kjøge Mini-By, der er en af Køges største turistattraktioner, kan se tilbage på et år, hvor der virkelig er sket meget positivt.

Som det største har man i efteråret 2018 kunnet indvide et nyt velkomstcenter kaldet "Kaffehuset", og det var godt fyldt da der forleden var generalforsamling i Kjøge Mini-Bys Venner.

Mere end 80 venner havde valgt at bruge denne aften, for at høre formanden Ove Norhilds beretning, aflæggelse af regnskab fra kasserer Børge Munk og have indflydelse på hvem der blev valgt til at lede foreningen fremover.

Der blev blandt andet valgt en ny formand.

Det blev Sven-Erik Sandberg der afløste formand Ove Nordhild, der ikke ønskede at fortsætte efter tre meget travle år, hvor han sammen med bestyrelsen i Kjøge Mini-Bys Laug, har lagt meget arbejde og energi i at få skaffet penge til og få opført det nye "Kaffehuset", foruden selvfølgelig de mange timers arbejde i det daglige liv som formand for en forening med over 725 medlemmer.

Heraf er de 150 frivillige medarbejdere i projektet Kjøge Mini-By, der står for at bygge Køge som det så ud i 1865 i størrelsesforholdet 1:10, og der står nu her kort efter årsskiftet 590 bygninger i anlægget på Strandvejen 101 i Køge.

Ove Nordhild kunne i sin beretning meddele at projektet således er halvvejen. Der skal i alt opføres 1.080 bygninger på arealet.

Der ligger således stadig en stor opgave forud for de mange frivillige, der yder et kæmpestort arbejde i at få fuldført opgaven.

"Men som alle siger "vi bygger og vi hygger". Man kan også glæde sig over at der er gode lokale-faciliteter at arbejde i. Materialer, maskiner og hjælpemidler er blevet noget bedre end da man startede for over 30 år siden, hvilket gør fremstillingen af de små huse noget lettere, men det er fantastisk professionelt og flot det arbejde der lægges i det. Der mangler 590 bygninger endnu, så "byggen og hyggen", sagde Ove Nordhild.

Der skal hele tiden skaffes nye frivillige og det kan bestyrelsen godt frygte kan blive et problem, da der er rift om frivillige i næsten alle foreninger.

Mini-Byen ser alligevel positivt fremad og forventer som sædvanlig mange besøgende i den forestående sæson der starter med påskeåbent og officielt åbning den 1. maj.

Sidste år besøgte 9.600 Mini-Byen, det var en mindre tilbagegang i forhold til foregående år, men det har været generelt for alle oplevelsessteder sidste år. Enten regner det for meget eller også er vejret for godt.

Formanden rettede en stor tak til alle frivillige for den store indsats der ydes i det daglige og også en tak til Køge Byarkiv for stor hjælp til historikergruppen..

Kasserer Børe Munk forelagde et flot regnskab med et overskud på næsten 90.000 kr., men det skyldtes blandt andet et tilskud fra 2. aprils stiftelses Mindefond på 50.000 kr.

Penge der skal bruges til glæde for alle frivillige medarbejdere i Mini-Byen.

Foruden valg af ny formand var der to nyvalg til bestyrelsen, idet Kirsten Ring Pedersen og Lise Skands afløser Poul Mathiesen og Børge Ditzel.

Nye suppleanter blev Per Widstrup og Gerth Christensen.

Efter generalforsamlingen var Køges viceborgmester Bent Sten Andersen (O) gæst med et indlæg om Ældre- og Sundhedsudvalgets tilbud til Køge borgerne.

pm

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk