16. september 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny erhvervsformand på plads i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny erhvervsformand på plads i Køge
LørdagsAvisen - 13. april 2019 kl. 15:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge Erhvervsudviklingsråd var samlet i det gamle "Værftet" ved Åbassinet til årsmøde den 10. april - og fik sig i løbet af eftermiddagen et formandsskifte.

Ulf Stephenson direktør for Holship Danmark A/S på Køge Havn har stået i spidsen for Køge Erhvervsudviklingsråd siden 2008, men har valgt, at tiden nu er kommet, hvor han takker af og lader stafetten gå videre.

"Når man vælger at engagere sig i frivilligt arbejde, tror jeg, at de fleste mennesker gør det med et ønske om at gøre en positiv forskel for et fællesskab, man er en del af. For mig har det arbejde, jeg gennem mere end 10 år har lagt i Køge Erhvervsudviklingsråd, handlet om at være med til at skabe en bedre forståelse kommune og erhvervsliv imellem - den forskel, der i sidste ende betyder fælles visioner, målsætninger og initiativer", siger afgående formand Ulf Stephenson.

Borgmester Marie Stærke blev en del af Køge Erhvervsudviklingsråd nogenlunde samtidig med, at Ulf Stephenson tiltrådte som formand. Og hun takkede Ulf for hans mangeårige engagement og store indsats:

"Jeg har sat stor pris på et fremragende samarbejde, når vi som politikere har haft brug for sparring med erhvervslivet. Ulf har spillet en stor og vigtig rolle som bindeled til de lokale virksomheder og erhvervsorganisationer. Selvom vi også har set forskelligt på nogle ting, så har fokus altid været at finde fælles grund - at tale hinanden op, og spille hinanden gode".

De øvrige medlemmer af det siddende formandskab stillede sig til rådighed for genvalg - d.v.s. Søren Evald Jensen (NCC Industry A/S), Mette Laugesen (Køge Handel) og Kristian Wium (Nils Wium ApS), og blev mødt med applaus.

Nyt medlem i Køge Erhvervsudviklingsråd Elise Pedersen fra Lellinge Container og Kran A/S blev indstillet og valgt som nyt medlem af formandskabet.

Efter konstituering er Søren Evald Jensen udnævnt som ny formand for Køge Erhvervsudviklingsråd. Søren har i flere perioder været en del af Køge Erhvervsudviklingsråd og siden april 2018 været en del af formandskabet.

"Det er vigtigt for Køge at have et samlende forum, hvor man kan mødes på tværs af sektorer og brancher og tale om vilkårene for vækst og udvikling. Styrken ligger i fællesskabet - vi skal bygge videre på de gode relationer og aktivere de foretagsomme kræfter, så de gode idéer kobles til de rigtige ressourcer. Sådan er det med god forretning - som i alle dele af livet", fortæller Søren Evald Jensen.

Efter den formelle del af årsmødet havde Køge Erhvervsudviklingsråd en debat om det strategiske samarbejde med Connect Køge. 2018 blev året, hvor Connect Køge gik i drift. Og dermed fik Køge Erhvervsudviklingsråd et nyt sekretariat - og Køge-området en ny spiller med på holdet.

Køge Erhvervsudviklingsråd stod fadder til Connect Køge og fastholder slægtskabets bånd som fungerende repræsentantskab.

Køge Erhvervsudviklingsråd har derfor til opgave at give strategisk sparring til Connect Køge, såvel som udpege majoriteten af bestyrelsens medlemmer.

Samtidig giver det Køge Erhvervsudviklingsråd adgang til et stærkere maskinrum end tidligere - og grobund for nye samarbejder på tværs af erhvervsliv, uddannelse og kommune.

I sidste ende handler Køge Erhvervsudviklingsråds arbejde om at være med til at skabe samspil og sammenhængskraft i et Køge-område i rivende udvikling.

pm

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk