12. december 2018
Martin Koch Helsted har forlænget sin aftale med HB Køge så den løber frem til sommeren 2020. Arkivfoto: hjj.
Martin Koch Helsted har forlænget sin aftale med HB Køge så den løber frem til sommeren 2020. Arkivfoto: hjj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal HB Køge tilbage på vindersporet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal HB Køge tilbage på vindersporet
LørdagsAvisen - 12. oktober 2018 kl. 07:05
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter tre kampe uden sejr - to uafgjorte og et nederlag - er det et HB Køge hold der tørster efter sejr, som træner Morten Karlsen sender på banen til søndagens hjemmekamp mod Silkeborg IF på Capelli Sport Stadion i Herfølge.

Efter to gange uafgjort 2-2 mod FC Helsingør og Lyngby BK kom HB Køge fredag aften ud for sæsonens tredje nederlag på fremmed græs, da Viborg FF hjemme i egen hule vandt topkampen med 3-1 og sendte HB Køge ned på 2. pladsen for første gang i sæsonen.

Tavlen er hvisket ren - og HB Køge er klar til at jagte en tilbageerobring af duksepladsen.

Første hurdle i den plan er Silkeborg IF, som har haft en blandet sæson. Det omvendte opgør i Silkeborg i tredje spillerunde blev vundet overbevisende 3-0 af HB Køge.

Det er en ganske vigtig kamp. Med en sejr kan HB Køge slå et stort hul på syv points ned til netop Silkeborg IF, der indtager 4. pladsen inden kampen.

Hos HB Køge vender den bomstærke midterforsvarer Jean Claude Bozga og højrekant Liam Jordan tilbage efter at have afsonet h.h.v. to og en spilledages karantæne - og det er rigtigt positivt nyt for Svanerne, der håber at få rigtig god opbakning fra tilskuerpladserne.

Èn af ugens gode nyheder i HB Køge var, at topscorer Martin Koch Helsted har forlænget sin kontrakt med klubben, således at den nu løber frem til sommeren 2020.

Helsted, der er udstyret med en imponerende målnæse - 10 mål i indeværende sæson og 17 pletskud sidste sæson - er en eftertragtet herre.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at der i sommerens transfervindue var konkret interesse fra Superligaen, og derfor er vi rigtig glade og stolte over, at det er lykkedes os at komme i mål med en kontraktforlængelse", siger sportsdirektør Per Rud.

Martin Koch Helsted kunne jo passende fejre kontraktforlængelsen med en fuldtræffer eller to i søndagens hjemmekampmod Silkeborg IF ....

Udover Helsted, har Per Rud også haft kuglepennen fremme og underskrevet en forlængelse af aftalen med den unge talentfulde back- og kantspiller Mathias Høst.

Høst skiftede før denne sæson fra FC København U19 til HB Køge, og har nu skrevet to år, således at aftalen nu løber frem til udgangen af 2020.

Mathias Høst har spillet 11 kampe for HB Køge, og står noteret for et enkelt mål.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk