22. marts 2019
Forårsopvisningen er for gymnaster i alle aldre. Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

Forårsopvisningen er for gymnaster i alle aldre. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere end 900 gymnaster på gulvet i Ravnsborghallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere end 900 gymnaster på gulvet i Ravnsborghallen
LørdagsAvisen - 15. marts 2019 kl. 06:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gymnastikforeningen Køge Bugt fejrer i den kommende weekend 16.-17. marts at foråret er kommet.

Det sker med den traditionsrige forårsopvisning, med deltagelse af mere end 900 gymnaster fordelt på 30 af foreningens hold, vil vise, hvad de har arbejdet med i løbet af vinteren.

Der vil være gymnaster helt fra 1 års alderen og op til 86 år, på alle niveauer helt fra de store breddehold til konkurrence- og opvisningsholdene, som allerede har været ude og vise foreningen frem ved diverse konkurrencer og opvisninger.

I løbet af de to dage vil der traditionen tro blive uddelt forskellige priser, bl.a. "Årets hold", "Gør en forskel" og Møbelmandens pokal - en pokal der blev stiftet af den daværende Møbelmanden til foreningens 10 års jubilæum i 1980.

Pokalen uddeles til en person, der ved sit virke i særlig grad har bidraget til at fremme foreningens formål og omdømme. Endnu en pris blev tilføjet sidste år -"Hjælpetrænerprisen".

Gymnastikforeningen har 29 hjælpetrænere som er unge piger og drenge i alderen 13-15, som hjælper til på mange af foreningens børnehold. Hjælpetrænerne er unge aspiranter til instruktørtjansen og de er guld værd for foreningen. Uden alle de frivillige instruktører ville foreningen ikke kunne eksistere.

Traditionen tro vil der søndag være opvisning af Gymnastikefterskolen Stevns' elevhold. I år er der mere en 20 af foreningens gymnaster på efterskoleophold på Stevns.

"Vi glæder os til at se deres altid flotte opvisningsprogram. Og ikke mindst glæder vi os til at få dem "hjem" igen som gymnaster på et af de mange hold og/eller som instruktører", siger administrationschef Hanne Nielsen, GF Køge Bugt.

Lørdag starter opvisningen kl. 13.00 og søndag kl. 12.30. Dørene åbnes begge dage en time før opvisningsstart. Begge dage slutter opvisningen ca. kl. 17.00.

Der vil være mulighed for at købe billet, der dækker begge dage.

"Lørdag aften afholder vi hyggeligt samvær og fest for alle medlemmer og deres familie til rimelig pris. Der bliver underholdning for både store som små. For flere af holdene er dette den store afslutning på sæsonen, mens andre fortsætter til sommeropvisningen den 15. juni. Nogle af de hold der afslutter, åbner op for tilmelding til sommergymnastik, så denne opvisning kan også give en idé om, hvilket hold, man evt. kunne tænke sig at prøve i sommersæsonen. Hele sommergymnastikprogrammet ligger klar på hjemmesiden", slutter Hanne Nielsen. pm

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk