15. august 2020
Lisbeth Hoffmann er en af de mange pensionister, der kæmper for en bevarelse af det populære Pensionistkort - populært kaldet ?Mimrekort?. Foto: pm.
Lisbeth Hoffmann er en af de mange pensionister, der kæmper for en bevarelse af det populære Pensionistkort - populært kaldet ?Mimrekort?. Foto: pm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lisbeth Hoffmann: Bevar vores mimrekort!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lisbeth Hoffmann: Bevar vores mimrekort!
Ugeavisen Køge - 14. februar 2020 kl. 06:15
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det særlige tre-måneders pensionistkort - også kendt som mimrekortet - er på vej til at blive udfaset.

I stedet er det meningen at pensionistkortet erstattes med rabatter på 40 procent på enkeltrejser og 25 procent på pendlerkort.

Din Offentlige Transport - DOT's - beslutning om at afskaffe pensionistkortet har fået mange pensionister, førtidspensionister, beboere på bosteder m.fl. til at tage bladet fra munden. Afskaffelsen af det populære pensionistkort har fået mange indehavere af kortet til at bekymre sig over en forringelse af deres mobilitet med tog og busser.

Èn af de lokale pensionister, der har taget bladet fra munden og kæmper for en bevarelse af "Mimrekortet" er Lisbeth Hoffmann fra Køge.

Da jeg fortalte mit barnebarn, på 16 år, at DOT vil afskaffe Pensionistkortet svarede hun: "Det giver jo ingen mening". Det må jeg give hende ret i", siger Lisbeth Hoffmann.

"Vi er meget afhængige af vores kort, for at kunne deltage i bl.a. frivilligt arbejde, læge/sygehus behandling, genoptræning og deltagelse i sociale aktiviteter som f.eks. besøg på museer, teater, foredrag familiesammenkomster o.s.v. Desuden har vores kort en spærretid, så vi kun kan rejse uden for myldretiden", fortæller Lisbeth Hoffmann.

Beslutningen er blevet udsat, men ikke afblæst.

"Vi er en gruppe pensionister, som er bekymrede over kommende forringelser af vores mobilitet, eftersom nogle pensionister vil opleve en prisstigning på op til 400%. For mit eget vedkommende vil en forringelse/ prisstigning på mit pensionistkort få store konsekvenser for min hverdag og livskvalitet. Jeg har desuden talt med mange her i Køge, der deler min bekymring, og føler sig utrygge ved det nye tiltag fra DOT", fastslår Lisbeth Hoffmann, der nu har sendt et åbent brev til byrådsmedlemmer af Ældre-og Sundhedsudvalget i Køge Kommune samt sendt et brev til alle medlemmer af Seniorrådet i Køge om emnet.

For at skærpe politikernes opmærksomhed på problemet, er det oprettet et borgerforslag og vi håber forslaget opnår nok underskrifter til, at det kan behandles i Folketinget.

Derudover er der planlagt en fredelig demonstration torsdag den 20. februar kl. 12.00 foran Christiansborg.

"Her håber vi ligeledes at rigtigt mange vil deltage og give deres mening tilkende", siger Lisbeth Hoffmann, der altså opfordrer mange borgere i Køge Kommune om at møde op og kæmpe deres sag for Pensionistkortet.

Der er også oprettet en Facebookgruppe: "Fingrene væk fra Mimrekortet", hvor debatten kan følges.

FAKTA:
Pensionistkortet er en ordning, der giver borgere på 65 år og derover mulighed for at rejse ubegrænset med offentlig transport i hovedstadsområdet i tre måneder - dog ikke i morgen- og eftermiddagsmyldretiden på hverdage.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk