21. februar 2019
Claus Dalby fortæller blandt andet om sin bog ved LOF Køge-foredrag i Herfølge.
Claus Dalby fortæller blandt andet om sin bog ved LOF Køge-foredrag i Herfølge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havemand fortæller om vægttab og bog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havemand fortæller om vægttab og bog
LørdagsAvisen - 10. februar 2019 kl. 14:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mød havemanden Claus Dalby og hør om hans nye bog "SLANK" - en historie om hvordan Claus Dalby har tabt 40 kilo på et år ved at spise lækkert og spændende grøn mad.

Claus Dalby kunne for et år siden godt mærke de ekstra kilo, når han var på tur i haven, vægten viste 114 kg - og en dag i marts 2018 besluttede Claus sig for at nu, skulle der andre boller i suppen - og ikke bare som talemåde - og det har givet et vægttab på 40 kg. Som de første har LOF Køge fået mulighed for at invitere til et foredrag med Claus Dalby 11. februar klokken 19 i Peter Aalbæks forsamlingshus Lille Syd, Bjergvej 8 i Herfølge.

Her vil Claus fortælle om sit vægttab, om lækre salater samt livsstilsændringen med afsæt i hans nye bog: Slank - Plantemad fra mit grønne køkken. Bogen fortæller lidt om hvad der gjorde, at Claus tog skeen i den anden hånd og har et væld af lækre opskrifter, der er nemme at lave.

"Min bedstemor, der var utrolig god til at lave mad, sagde altid, at med piskefløde gik man aldrig galt i byen. Hun mente i øvrigt også, at det var nemt nok at tabe sig: Man skulle bare lade være med at spise, til man var mæt! Det er der selvfølgelig en sandhed i, men med denne bog vil jeg gerne vise, at man godt kan blive slank uden at sulte. Det må aldrig blive en plage, og derfor betegner jeg det også som en livsstilsændring i stedet for at bruge ordet kur. For det er det, det handler om: Skip de dårlige vaner og tænk i andre baner," fortæller Claus Dalby om hans livsstilsændring.

Alle deltagere får to eksempler på opskrifter fra bogen med hjem, så det er nemt at komme i gang. Billetter til foredraget med Claus Dalby købes via LOF Køge på lof.dk/koege.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk