23. august 2019
Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fotoserie: Køges populære Musikcamp har vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotoserie: Køges populære Musikcamp har vokseværk
LørdagsAvisen - 12. august 2019 kl. 10:30
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For tredje år i træk har Køge Musikskole og Musikskolens Venner afholdt Musikcamp i uge 32 - den sidste uge af skolernes sommerferie.

Campen er et tiltag til at bringe børn mellem 10 og 13 år i hele kommunen sammen i store og små fællesskaber med musikken som fællesnævner.

Her kan børnene få nye musikvenner og opleve det magiske, der sker, når man spiller sammen med andre.

"Musikcampen er en kæmpe succes, og flere af de grupper, der er etableret på campen, fortsætter med at øve sammen hver torsdag i Musikskolen Klub Container Jam, hvor alle er velkomne", fortæller Gert Lukowski, formand for Køge Musikskoles Venner.

Fordi børnene holder sammen i band-fællesskaberne, er det nu tid til at videreudvikle sommercamp-modellen.

Musikskolens Venner har fået støtte fra Statens Kunstfond til at igangsætte en række nye tiltag for 'midtergruppen' - de unge mellem 13 og 17 år.

"I løbet af efteråret og vinteren vil der blive weekendcamps, hvor de unge både kan få et nyt pust til deres camp-bands, møde nye musikvenner og komme videre med at lære om musikproduktion, performance, sangskrivning og meget mere. Både sommercampen og den "prøve-weekendcamp", der er afholdt i efteråret, har haft stor opbakning fra forældre og bedsteforældre, der hjælper med måltider samt sørger for frugt og kage, samt møder talstærkt op til camp-koncerterne", fortsætter Gert Lukowski.

MusikCamp 2019 blev afsluttet fredag eftermiddag den 9. august med en meget flot koncert for alle forældre, bedsteforældre og søskende.

Musikskolens koncertsal var fyld til bristepunktet, da de seks band på skift gav den fuld gas på scenen.

"En fantastisk afslutning på en fantastisk uge. Det er imponerende hvor meget de 40 børn, sammen med deres dygtige lærere, har nået i løbet af de fem dage", slutter en stolt formand for Musikskolens Venner.

Fotograf Kenn Thomsen var med til afslutningskoncerten og fik disse herlige stemningsbilleder med hjem.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk