17. februar 2019
Nu tager Køge Kommune første skridt til etablering af en ny omfartsvej nord for Borup.
Nu tager Køge Kommune første skridt til etablering af en ny omfartsvej nord for Borup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter 30 års ventetid: Nu kommer (lidt af) omfartsvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 30 års ventetid: Nu kommer (lidt af) omfartsvejen
LørdagsAvisen - 23. januar 2019 kl. 09:37
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu er der endelig udsigt til, at den gennemkørende trafik kan blive ledt uden om Borup. Tirsdag aften tog Køge byråd i hvert fald det første skridt til den omfartsvej øst og nord om byen, da man bevilgede 3,76 millioner kroner til en forlængelse af vejen nord for rundkørslen ved Møllevej og Vestre Ringvej, og dermed tog man i hvert fald første skridt til at opfylde en mangeårig drøm i området.

I første omgang er der dog kun tale om en forlængelse af Vestre Ringvej med lidt over 500 meter, så man må drømme lidt endnu om resten af omfartsvejen, som på længere sigt skal ramme Ryesskovvej nord for Borup. Ikke desto mindre skaber godkendelsen af første etape glæde blandt byrådets partier, hvoraf flere havde omfartsvejen blandt valgløfterne forrige år.

"Det bliver en kæmpe fordel for vores lille by, at de store lastbiler kan blive ledt uden om, så det er en rigtig god dag for Borup," sagde Bent Sten Andersen (DF) eksempelvis i forbindelse med byrådsmødet.

Bevillingen til første etape af omfartsvejen er dog blot en lille del af den samlede omkostning for vejen, der ventes at komme til at koste omkring 38 millioner kroner, og derfor opfordrer flere byrådsmedlemmer også til at slå koldt vand i blodet.

"Det her er jo ikke den omfartsvej, I talte om i valgkampen. Det er starten på den udstykning, som bliver til byggegrunde i området," sagde Mette Jorsø (V), der opfordrede til at gemme den største jubel til når det senere lykkes at finde de resterende knap 35 millioner kroner til projektet. De er endnu ikke budgetlagt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk