9. december 2019
Nyt samlingssted på kajen, som arkitekterne forestiller sig det.
gallery icon

Se billedserie

Nyt samlingssted på kajen, som arkitekterne forestiller sig det.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Braunstein bygger nyt samlingssted på kajen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Braunstein bygger nyt samlingssted på kajen
LørdagsAvisen - 09. oktober 2019 kl. 13:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På kajen ved den blå bro og indgangen til Søndre havn vil der i de kommende måneder skyde en ny arkitekttegnet bygning op. Nu har kommunen nemlig givet grønt lys for planerne om et nyt samlingssted, som bliver en del af mikrobryggeriet Braunstein. Tidligere lå det gamle pakhus kaldet "kirken" på denne kajplads, men fremover bliver det et samlingssted for borgere, foreninger og virksomheder.

Braunstein går efter at åbne et community house i løbet af 2020, hvor alle vil være velkomne. I forvejen har bryggeriet omkring 15.000 gæster om året fra hele verden, og med det nye hus kan gæsterne få en endnu bedre oplevelse. Samtidig vil bygningen kunne huse mange andre sammenkomster og aktiviteter og blive et nyt mødested for byens borgere og gæster.

Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Adept, og den vil have to etager med to rum på hver etage.

Solid opbakning
"Vores ambition er at være værter i et levende hus, hvor alle er velkomne. Vi kommer eksempelvis til at have fællesspisning," siger Michael Braunstein fra teamet bag det køgensiske mikrobryggeri.

"Kommunen har været både hurtig og professionel til at behandle projektet. Desuden har Køge Kyst bakket op med ekspertise og erfaring, og derfor føler vi, at vi allerede er godt i gang. Nu kan byggeriet tage fart, og vi glæder os helt vildt til at slå dørene op for køgensere og andre venlige mennesker."

Beliggenheden er central lige i kystlinjen mellem den gamle bykerne og Køges nye bydel. Derfor kan bygningen udgøre en vigtig brik i udviklingen af havneområdet.

"Det er ret ideelt at få et nyt flot samlingssted som bindeled mellem det gamle og det nye i Køges centrum," siger borgmester Marie Stærke.

"Kommunalpolitikerne i Køge har været enige om at støtte op om denne udvidelse hos Braunstein. Vi lægger vægt på, at der er kvalitet i alle dele af projektet, og at huset skal spille en rolle som samlingssted for borgere, foreninger og erhvervsliv," siger hun.

Den nye bygning hos Braunstein ligger som den første på den sydlige kaj i Køge Havn. Braunstein brygger i forvejen øl og destillerer whisky i de eksisterende gamle, industrielle pakhuse, men det nye hus afspejler, at oplevelsesvirksomheden fylder stadig mere for mikrobryggeriet.

"Den nye bygning hos Braunstein kommer til at løfte både kulturlivet og erhvervslivet på havnen," siger Tove Skrumsager Frederiksen, som er projektdirektør i Køge Kyst.

"Et community house eller et "moderne forsamlingshus" er både en meget gammel og en meget moderne ide. Det kommer til at styrke de lokale fællesskaber, kultur- og bylivet og samtidig kan den vise noget af det erhvervsliv frem, som vi er mest stolte af. Jeg er sikker på, at det nye community house bliver en ny vigtig del af identiteten i byområdet omkring havnen, og selve huset er også meget spændende og bliver en attraktion i sig selv. Det er lige det, vi mangler," siger hun.

Brødrene Braunstein er født og opvokset i Køge og tilknytningen til byen er en rød tråd i historien fra mikrobryggeri og mikrodestilleri til et moderne forsamlingshus. Braunsteins åbent-hus-arrangementer har flere hundrede deltagere hver måned. Ofte breder arrangementet sig ud på kajen med telte og levende musik, og Braunstein er desuden vært for festivaler med fokus på specialøl og whisky. Den nye bygning er et nyt stort skridt i udviklingen af Køges mikrobryggeri, og teamet bag bryggeriet håber at slå dørene op i sommeren 2020.mart

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk