18. juni 2019
Arkivfoto.
Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 19 klubber mødes til 60+ badminton i Køgehallerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19 klubber mødes til 60+ badminton i Køgehallerne
LørdagsAvisen - 09. februar 2019 kl. 17:25
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver godt gang i fjerboldene, når Ældreudvalget i DGI Storstrømmen i samarbejde med Køge Badminton Klub afholder årets badmontonturnering fir 60+ gruppen i Køge-hallerne.

Køge-hallerne er det eneste sted i den nordlige del af DGI Storstrømmens område, hvor der er 12 badmintonbaner til rådighed, som der er behov for, når så mange ældre ønsker at deltage i disse turneringer, hvor der allerede er afviklet stævner i Stege, Herlufsholm og Eskilstrup i denne sæson, og der udover stævnet i Køge kun mangler et stævne i Maribohallerne onsdag den 13. marts.

Stævnet har rekord deltagelse af 150 spillere, som er det maksimale antal deltagere, der kan deltage.

"Det var nødvendigt at lukke for tilmeldingen kun to dage efter at indbydelsen var sendt ud, hvilket betød at flere klubber slet ikke nåede at få tilmeldt spillere. Dermed har det været nødvendigt at lukke for tilmelding til alle fire stævner i denne sæson", fortæller Gorm Rimdal fra Strøby Egede, der er formand for Ældreudvalget i DGI Storstrømmen.

Spillerne kommer fra et geografisk område, der spænder fra Køge i nord til Nysted i syd, og fra Boestofte i øst til Herlufmagle i vest.

De 150 spillere i aldersgruppen fra 62 år og op til 84 år har tilmeldt sig stævnet, hvor der spilles doubler i alle 3 kategorier - herre- dame- og mix. Der skal spilles over 200 kampe på de 12 baner, der er til rådighed i Køge-hallerne.

60 procent af spillerne er over 70 år, men mange af dem har valgt at spille i aldersgruppen 60+.

Ialt 19 klubber deltager i stævnet - heraf tre lokale, AIK 65Strøby, Herfølge og Køge.

Stævnet starter klokken 09.00, og der spilles til cirka klokken 15.00. Herefter er der fælles spisning og præmieoverrækkelse.

De tre lokale klubber stiller med følgende spillere:

AIK 65 Strøby: Flemming Thomsen, Hanne Petersen, Jørgen Thielke, Kirsten Christensen, Kirsten Jepsen, Marianne Ullmann, Tom Pedersen og Torsten Grange.

Herfølge Badminton Klub: Allan Carlsen, Arne Haagensen, Arne Kristiansen, Bent Nielsen, Bodil Svej, Carl Chr. Hansen, Eigil Mathiasen, Gerda Olsen, Jan Reisner, Jens W. Olsen, Kurt Hansen, Leif Hansen, Michael Geschke og Rudolf Hollhut.

Køge Badminton Klub: Bent Kirkegaard, Dorthe Nielsen, Ebbe Andersen, Inga Kristensen, Ingelise Larsen, Jørgen Petersen, Leon Nielsen, Lizette Petersen, Mogens Olsen, Niels Nielsen, Niels Pedersen, Palle Jensen, Peter Rasmussen, Randi Kirkegaard og Søren Hald.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk