25. september 2021
Danskerne vil gerne spise mere grønt. Tove Færch, leder af Karolines Køkken deler opskrift med rødbedefrikadeller.
Danskerne vil gerne spise mere grønt. Tove Færch, leder af Karolines Køkken deler opskrift med rødbedefrikadeller.
Foto: Arla
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre opskrifter på grønne hverdagsretter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre opskrifter på grønne hverdagsretter
Opdateret 10. juni 2021 kl. 10:46
Lev sundt - 10. juni 2021 kl. 10:37
Af Søren Arildsen

Tove Færch, der er leder af Karolines Køkken, deler her tre af sine favoritopskrifter på grønne hverdagsretter:
Pasta med linsebolognese, rødbededeller og grøn burger.

Alle tre hverdagsopskrifter er i tråd med de nye kostråd og passer godt til den undersøgelse Karolines Køkken har lavet blandt danskerne. Undersøgelsen viser, at vi rigtig gerne vil spise mere grønt, men ikke altid ved, hvordan vi skal gøre.

arrow Læs også: Er du forvirret? - Sådan spiser du efter de nye kostråd
Grøn burger

(4 personer - 45 min) Burgeren består af quineabøf, tomatsalsa og burgerboller

Tomatsalsa:
600 g blommetomater i små tern
1 tsk groft salt
2 finthakkede rødløg (ca. 150 g)
2 spsk. æbleeddike
1 tsk sukker

Quinoabøffer:
175 g quinoa (ca. 2 dl)
4 dl vand
0,5 tsk groft salt
3 æg
50 g hirseflager (ca. 1 dl)
75g Karolines Køkken revet Mozzarella 15%
1 lille finthakket fed hvidløg
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
25 g smør

Burgere:
4 burgerboller, fx briocheboller
2 dl krydret mayonnaise
100 g Karolines Køkken Klassisk Salatost i tern
8 blade skyllet hjertesalat

Sådan gør du
Tomatsalsa:
1. Kom tomaterne i en sigte og drys med salt.
2. Lad dem dryppe af i mindst 15 min.
3. Bland tomater, løg, eddike og sukker
4. Stil tomatsalsaen tildækket i køleskabet til serveringen

Quinoabøffer:
1. Skyl quinoaen og kom den i kogende vand tilsat salt. Kog ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 15 min. Hæld quinoaen i en sigte og lad den køle lidt af.
2. Rør æg og hirseflager sammen i en stor skål og stil det tildækket i køleskabet i ca. 10 min.
3. Vend quinoa, ost, hvidløg, salt og peber i ægge-hirseblandingen
4. Form 4 bøffer af quinoablandingen
5. Lad smørret blive gyldent i en pande og steg de 4 bøffer ved jævn varme ca. 5 min. på hver side.

Burgere:
1. Rist imens burgerbollerne, flæk dem og smør med mayonnaise
2. Fordel salatblade, bøffer, tomatsalsa og salatost i burgerbollerne. Server straks.

Rødbededeller

(cirka 25 små deller - 45 min)

Rødbededeller:
200 g Karolines Køkken Klassisk Salatost i tern
300 g groftrevne rødbeder
150 g finvalsede havregryn (ca. 3,75 dl)
1 finthakket rødløg (ca. 75 g)
2 æg
2 små knuste fed hvidløg
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
25 g smør

Sådan gør du
1. Mos osten med en gaffel.
2. Bland ost, rødbeder, havregryn og de øvrige ingredienser godt sammen til en sammenhængende fars – brug gerne hænderne.
3. Sæt farsen tildækket i køleskabet i ca. 15 minutter.
4. Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande.
5. Form halvdelen af rødbedefarsen med en ske til ca. 12 små deller og steg dem ved jævn varme i ca. 10 minutter. Vend af og til.
6. Lad resten af smørret blive gyldent i panden og steg resten af rødbededellerne.

Linsebolognese

(4 pers - 30 min)

Linsebolognese:
1 spsk. olivenolie
1 finthakket zittauerløg (ca. 75 g)
3 finthakkede gulerødder (ca. 175 g)
125 g fintsnittet bladselleri
3 små finthakkede fed hvidløg
250 g finthakkede portobellosvampe
4 dl Karolines Køkken Tomat & Cremefraiche Pastasauce
2 dl grøntsagsbuillon
45 g belugalinser (ca. 0,5 dl)
1,5 tsk worcestershiresauce
0,5 tsk tørret oregano
1,5 tsk groft salt
Friskkværnet peber

Tilbehør
400 g tørret spaghetti – koges
100 g revet parmesanost

Sådan gør du
1. Lad olien blive varm i en sauterpande ved kraftig varme. Svits løg, gulerødder og bladselleri i ca. 3 minutter.
2. Tilsæt hvidløg og svampe og svits i yderligere ca. 4 minutter indtil væden er fordampet.
3. Skyl linserne i koldt vand og lad dem afdryppe i en sigte.
4. Tilsæt pastasause, grøntsagsbuillon, linser og de øvrige ingredienser og kog det ved jævn varme i ca. 10 minutter.
5. Smag til og server bolognesen sammen med nykogt spaghetti og drys med parmesan.

Stemmer du til kommunalvalget i år?