15. oktober 2019
En ny undersøgelse viser, at to ud af tre af HK Stats medlemmer oplever, at deres stillesiddende arbejde med gentagende bevægelser foran en computer er en belastning, der giver fysiske gener i nakke, skuldre og ryg.
En ny undersøgelse viser, at to ud af tre af HK Stats medlemmer oplever, at deres stillesiddende arbejde med gentagende bevægelser foran en computer er en belastning, der giver fysiske gener i nakke, skuldre og ryg.
Foto: Andriy Popov/Pathermedia
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To ud af tre kontorfolk har fysiske smerter på jobbet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To ud af tre kontorfolk har fysiske smerter på jobbet
Opdateret 18. juni 2019 kl. 09:24
Lev sundt - 18. juni 2019 kl. 08:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er langt fra kun folk som stilladsarbejdere og slagteriarbejdere med hårdt fysisk arbejde, der får smerter på jobbet. En stor del af kontorfolket døjer også med fysiske smerter på jobbet.
En ny undersøgelse viser, at to ud af tre af HK Stats medlemmer oplever, at deres stillesiddende arbejde med gentagende bevægelser foran en computer er en belastning, der giver fysiske gener i nakke, skuldre og ryg. Det skriver A4 Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen er foretaget af HK Stat på baggrund af en spørgeskema-undersøgelse blandt 2.000 medlemmer. 687 besvarede undersøgelsen.

Et anonymt HK Stat-medlem fortæller i undersøgelsen følgende:

- Mange af mine kontorkolleger døjer med rygproblemer. Men jeg føler, at vi alligevel bliver glemt i 'pensionsalder-snakken', for vi har jo ikke 'hårdt, fysisk arbejde'.

Næstformand i HK Stat, Peter Raben, forklarer, at der er flere parametre, der spiller ind, når det kommer til arbejdsmæssig nedslidning:

- Det er kombinationen af noget fysisk og psykisk, og så et arbejdstempo, som bliver skruet mere og mere op på de statslige arbejdspladser, der gør, at flere mærker smerter i forbindelse med arbejdet, siger Peter Raben til A4 Arbejdsmiljø.

Selv husker næstformanden, at man for mange år siden sagde, at personalet maksimalt måtte arbejde halvdelen af dagen foran computeren for at skåne medarbejderen. I dag er opfattelsen en helt anden i takt med, at arbejdstempoet er skruet gevaldigt i vejret.

HK Stats medlemmer består primært af kontoransatte. Arbejdet vil typisk være administrative opgaver foran computeren. Laboranterne er også en del af HK Stat, og deres arbejde kan også være ensformigt ved pipetteskålen.

Der har været mange diskussioner om museskader gennem tidens løb, men disse skader er det så godt som umuligt at få anerkendt som arbejdsskade

- Det er ikke musen alene, som er problemet, det er mere det, at du arbejder så lang tid med de samme ensidige bevægelser, der i høj grad er med til at slide ned, siger Peter Raben til A4 Arbejdsmiljø.

Formand for Danske Fysioterapeuter, Tina Lambretch, oplever et stigende problem med kontorfolk ramt af fysiske smerter, og hos fysioterapeuterne løber de rigtig stærkt for tiden:

- Isoleret set kan man godt sige, at det er et højt tal, at to tredjedele af HK Stats medlemmer føler sig slidte eller har smerter i bevægeapparatet, men omvendt er det ikke et tal, der kommer bag på mig, når man holder det op imod resten af befolkningen, siger Tina Lambretch til A4 Arbejdsmiljø.