19. september 2018
Ti tips kan forbedre din sundhed og forlænge dit liv, skriver Bertil Marklund.
gallery icon

Se billedserie

Ti tips kan forbedre din sundhed og forlænge dit liv, skriver Bertil Marklund.
Foto: Andrey Burmakin/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se her: Ti tips til at leve 10 år længere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se her: Ti tips til at leve 10 år længere
Opdateret 25. februar 2018 kl. 14:12
Lev sundt - 19. februar 2018 kl. 18:38
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vil du dø som en frisk 90-årig eller som en syg 80-årig? Spørgsmålet stiller den svenske læge Bertil Marklund, der har stor succes med sin bestseller-bog "Ti Tips - få det bedre og lev 10 år længere"

Og hans spørgsmål er yderst relevant. Vil du have en syg eller sund alderdom?

Bertil Marklund er ikke i tvivl. Han har gennem et langt liv set masser af patienter kæmpe med sygdomme, som de kunne have været foruden, hvis de bare havde passet lidt på sig selv.
75 procent af for tidlig død skyldes nemlig livstil, skriver han i sin bog og henviser til en lang række undersøgelser der netop har forsket i for tidlig død.

arrow Læs også: Det er farligt at ligge i sengen

Den største trussel mod vores levealder er inflammation i kroppen (betændelse). Inflammation i kroppen har vi alle, men når den tager overhånd, er vi i fare hfor at blive ramt af forskellige alvorlige sygdomme som kræft, demens, blodpropper eller sukkersyge.

Hvis vi har en usund livsstil, så er kroppen med modtagelig for inflammation.
Så hvis vi vil holde inflammationen nede, skal vi følge nedenståede råd, mener Bertil Marklund, som har baseret sine "Ti Tips" på kendt og dokumenteret videnskab:

Bertils ti tips:

1. Bevæg dig, fordi det gør dig yngre
2. Sænk dit stressniveau, og brug tid på at samle nye kræfter
3. Sov godt, fordi søvn styrker dig
4. Nyd solen med måde
5. Spis dig sund og rask
6. Drik masser af vand, nyd kaffen, og hold snor i dit alkoholindtag
7. Hold øje med din vægt, og hold den
8. Pas godt på dine tænder og tandkød
9. Vær optimistisk
10. Prioriter at være noget for andre, og lad andre være noget for dig

Hvorfor skal du bevæge dig?

Det skal du, fordi bevægelse modvirker en lang række sygdomme. Demens, diabetes, kræft, hjerte-karsygdomme og stress har sværere ved at slå rod i din krop, hvis du fysisk aktiv, skriver Bertil Marklund, der anbefaler, du er fysisk aktiv i hverdagen, men også at du dyrker både noget konditions- og styrketræning i løbet af ugen.
Specielt den daglige fysiske aktivitet er vigtig, fordi vi sidder alt for meget ned i hverdagen - på arbejdet og hjemme i sofaen.
Så brug hæve-sænkebordet, tá trappen, gå en tur - aktiviteter, der indgår naturligt i hverdagen.

Hvad gør stress ved kroppen?

Stress betyder, at blodtrykket, blodsukkeret og blodfedtet Stiger. Dette medfører en stigning af de inflammationen i kroppen, immunsystemet tager skade med risiko for hjerte-kar-sygdomme, og der udvikles diabetes, infektion og kræft. Korte stressperioder giver formentlig ingen skader, men skaderne opstår, når kroppen udsættes for tilbagevendende eller langvarig stress, skriver Bertil Marklund.

Derfor skal du sove godt

Hvis man vil passe på sit helbred, er det vigtigt at sove godt. En god nattesøvn har stor gavnlig indvirkning på ens velbefindende og præstationsevne næste dag. Søvnen gør os udhvilede, og når man har sovet godt, er det lettere at koncentrere sig og lære noget nyt, skriver Bertil Marklund, som anbefaler 7 timers søvn til et voksent menneske.

Kom ud i solen

Det er vigtigt at komme ud i solen. Gerne 20 minutter om dagen. Og uden solcreme. Ikke fordi du skal blive solbrændt, men fordi du har brug for D-vitamin.
Men sollyset giver kun D-vitamin fra april til september. Resten af tiden kan det være nødvendigt at tage et kosttilskud for at få nok.

“At undgå solbadning blev vurderet til at være en lige så stor risikofaktor som rygning, stillesidden og overvægt, når det handler om hjerte-kar-sygdomme og død”, skriver Bertil Marklund.

Spis dig sund og rask

“Spis rigeligt af det nyttige, så kan du nok tåle resten”
Dette råd kommer fra Peter Nilsson, der er professor i hjerte-kar-sygdomme. Det lyder, at hvis man spiser grønsager til hvert måltid, får man tilført antioxidanter, der kan beskytte mod de frie radikaler, der dannes af den øvrige kost. Det indebærer, at hvis man tager lidt for let på, hvad man spiser, kan man alligevel mindske risikoen for skader ved samtidig at spise lødig mad.”

Du er, hvad du drikker

Det er vigtigt at drikke meget vand. Men kaffe er også med til at forbedre din sundhed. Det viser en lang række forskningsresultater. 3-4 kopper om dagen hjælper kroppen i kampen mod f.eks. demens. Thé er også godt, selv om koffeinkoncentrationen ikke er helt så høj. Også alkohol kan være med til at forbedre din sundhed. Hvis du drikker det med måde. Her er forskningsresultaterne dog ikke entydige, men noget tyder på, at en smule rødvin er godt for kroppen.

Hold vægten

Det er vigtigt at holde en konstant vægt. For meget op og ned på badevægten belaster kroppen unødigt, skriver Bertil Marklund.

Tænderne har betydning

Tændernes sundhedstilstand har en langt større betydning, end man umiddelbart skulle tro. Betændelse i munden kan sprede sig til resten af kroppen.


Optimist

Er glasset halv fuldt eller halvt tomt. Vores opfattelse har en stor betydning for, om vi kan styre uden om sygdomme, skriver Bertil Marklund.
"Optimister lever længere og har desuden en større arbejdshukommelse, mere nysgerrighed, lettere ved at få venner, mere succes i arbejdslivet og et dejligere liv", siger han.

Vær noget for andre

Det er vigtigt at være noget for andre. Det giver livskvalitet og er i sidste ende med til holde sygdom fra døren, mener Bertil Marklund.

Sådan lever Bertil selv
Bertil Marklund er 72 år og bor i Gøteborg i Sverige. Han arbejder som forsker ved universitetet i Gøteborg. Han har i 40 år været praktiserende læge og bruger nu en del tid på at holde foredrag.
To gange om ugen løber han en time. Han spiser mange grøntsager, nødder, olivenolie, yoghurt og bær hver dag. Han drikker kaffe og spiser mørk chokolade. I vinterhalvåret spiser han D-vitamin. I sommerhalvåret sørger han for at komme ud i sollys 20 minutter dagligt - uden solcreme. Han drikker aldrig sodavand.

Bertil Marklunds bog "Ti tips - få det bedre og lev ti år længere - en kort guide til et langt liv" er udgivet på forlaget "Lindhardt og Ringhof.

arrow Sådan sover du bedre
02. september 2018 kl. 11:43 Opdateret: kl. 11:43
arrow Sex eller smartphone? Danskerne har talt
19. august 2018 kl. 14:54 Opdateret: kl. 15:42
arrow Varme nætter sender kroppen på overarbejde
25. juli 2018 kl. 12:54 Opdateret: kl. 12:56