17. november 2019
Meget tyder på, at det smitter af til næste generation og måske næste igen, hvis ældre lever længe og har et godt helbred.
Meget tyder på, at det smitter af til næste generation og måske næste igen, hvis ældre lever længe og har et godt helbred.
Foto: #14/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Høj alder og godt helbred går hånd i hånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Høj alder og godt helbred går hånd i hånd
Lev sundt - 27. oktober 2019 kl. 11:30
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høj alder og godt helbred ser ud til at gå hånd i hånd. Det viser studier, som forskere på Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet er i gang med sammen med forskere fra bl.a. flere amerikanske universiteter.

Siden 2006 har forskerne studeret søskendeflokke, som på det tidspunkt havde to eller flere levende søskende over 90 år samt deres børn. Forud gik et enormt detektivarbejde med gennemgang af kirkebøger. I alt deltog knap 5000 i undersøgelsen, heraf mere end 1200 fra Danmark.

Undersøgelserne viste, at de allerældste søskendeflokke får børn, som helbredsmæssigt klarer sig bedre end gennemsnittet og er mindre syge.

- Vi prøver at forstå den helt grundlæggende aldringsproces, altså hvordan bevarer vi en god flyvehøjde længere, fortæller Kaare Christensen, professor i aldringsforskning på Dansk Center for Aldringsforskning til magasinet Ny Viden, som udgives af Syddansk Universitet.

- De familier vi har med i projektet, ser ud til at være bygget rigtig godt fra naturens side. Men hvad er det for byggesten og hvordan adskiller de sig ellers fra andre? Spørger han.

Forskerne har endnu ikke fundet en absolut afgørende faktor for, hvorfor nogle lever godt og længe, men dog en række brikker til det store puslespil om, hvad der former et langt og godt liv.

Genetik og adfærd spiller ind

To faktorer spiller ifølge Kaare Christensen ind. Genetik og adfærd. Efterkommere af de undersøgte 90-årige ser ud til at få færre livstilssygdomme.

- Vi mener, at nogle af de her familier har nogle genvarianter, som er meget sjældne. Så dem leder vi efter, siger professoren.

Samtidig har det vist sig, at ægtefæller til medlemmer af de længelevende familier også klarer sig bedre end gennemsnittet. At helbred og levealder smitter, selv om de ikke er en del af de langtlevende søskendeflokke.

Studiet
Projektet Long Life Family Study er et samarbejde mellem SDU og de amerikanske universiteter Washington University, University of Pittsburgh, Columbia University, Boston University og University of Minnesota, samt US National Institute of Health.


Det er sidstnævnte som finansierer studiet.

Forskerne her netop fået tildelt en bevilling på 450 millioner kroner, så man kan fortsætte undersøgelsen ved blandt også at inkludere børnebørn af de oprindelig undersøgte ældre.

- Hvis det viser sig, at det gode helbred er arveligt gennem tre generationer, må det være noget ret stærkt, der går igen, understreger Kaare Christensen.

Kilde: Ny Viden