24. september 2018
Det er bedre at drikke lidt af gangen og så gøre det med jævne mellemrum, frem for at bælle en halv liter vand og så ikke drikke i lang tid, siger læge Tue Flindt Müller.
Det er bedre at drikke lidt af gangen og så gøre det med jævne mellemrum, frem for at bælle en halv liter vand og så ikke drikke i lang tid, siger læge Tue Flindt Müller.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forkert vandindtag kan forstyrre hjertet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forkert vandindtag kan forstyrre hjertet
Lev sundt - 03. juli 2018 kl. 10:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Temperaturer på over 25 grader, masser af sol og en skyfri himmel.
Det danske sommervejr har de seneste mange uger været over os, og det stiller krav til vores væskebalance.

Et velkendt råd lyder, at man skal huske at drikke rigeligt med vand i varmen. Derfor har mange den halve liter vandflaske stående, og så drikker de den, når de mener, det er tid til at få noget vand.
Man skal bare ikke drikke en halv liter på en gang - og så ikke drikke i flere timer, lyder rådet fra Tue Flindt Müller, som er praktiserende læge i Slagelse. Det skriver DR Sjælland.

Kroppen optager nemlig kun cirka en deciliter væske per 15 minutter. Derfor virker det ikke at bælle en halv liter vand, og så vente i flere timer før man drikker en ny.

- Det er klogt at fylde lidt på systemet hele tiden i små mængder. Men hvis man drikker større mængder uden at få noget salt, tynder man kroppens saltbalance ud, fortæller Tue Flindt Müller.

Og det er langt fra godt, at der er for lavt salt i blodet og kropsvæskerne.
- I værste fald kan der komme forstyrrelser i hjerterytmen, advarer lægen.
Salt skaber balanceUdover at drikke vand i de rette mængder er rent postevand langt fra fyldestgørende her i sommervarmen.

- Det er fornuftigt at drikke noget vand, men man skal også sørge for at få noget salt, forklarer Tue Flindt Müller.

For saltet i kroppen kan let forsvinde, når temperaturen topper.

- Når vi sveder, kommer der vand ud af kroppen. Der kommer samtidig også noget salt ud. Det er der mange, der kan nikke genkendende til, når de får sveddråber ned i munden, at det smager sådan salt. Det vil sige, at man også taber noget salt.

Det er især saltet, man kan finde i køkkenskabene, som kroppen hungrer efter i varmen.

- Så et godt råd er, at man skal salte sin mad en smule mere, siger Tue Flindt Müller.

Alternative drikke til postevand er også en mulighed, hvis man er meget aktiv.

- En sportsdrik kan også være god at drikke, hver anden gang man drikker noget. Det afhænger dog af, hvilket job man har, siger lægen.

For de fleste yngre mennesker, der har et stillesiddende arbejde, er det fint bare at drikke vand og sørge for at salte lidt sine måltider, mener han.

- Men hvis man har et arbejde, hvor man sveder meget, er det en god idé at være opmærksom på, at det skal være en drik, der indeholder noget salt, opfordrer han.

Ældre er mere udsatte i sommervarmen

Læge Tue Flindt Müller er ikke bekymret for de unges væskeindtag i forhold til de ældres.
- Hvis du er et ungt menneske med en naturlig tørstregulering, fornemmer du tørsten hurtigere. Så hvis man følger den, bliver manglende væskeindtag ikke et stort problem. Og hvis du har et stillesiddende arbejde, så er en halv liter væske mere, end du plejer at drikke, tilstrækkeligt.

Det samme gælder dog ikke for ældre, forklarer lægen.

- Når vi bliver ældre, er vores fornemmelse af tørst ikke så god længere. Derfor glemmer flere ældre mennesker at drikke i varmen, lyder det fra lægen.
Han råder derfor til, at ældre bliver mindet om af andre, at de skal have en ekstra halv til en hel liter væske i løbet af dagen, skriver DR Sjælland.