22. september 2019
At være supermotionist og bruge mange timer på at motionere er i sig selv ikke farligt viser undersøgelse. Arkivfoto
At være supermotionist og bruge mange timer på at motionere er i sig selv ikke farligt viser undersøgelse. Arkivfoto
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er OK at være supermotionist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er OK at være supermotionist
Lev sundt - 21. august 2019 kl. 14:29
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bruger du mange timer på træning hver uge, og har du tænkt på, om den meget svedende energi du lægger for dagen ved at træne, træne og træne er sundt for dig?

En rapport udarbejdet af Vidensråd for Forebyggelse viser, at det ikke er usundt at være "supermotionist".

Vidensrådet har haft fokus på sundhedskonsekvenserne af ’supermotionisme’ og undersøgt, om der en en øvre grænse for, hvornår motion er sund, og hvornår den kammer over og bliver sundhedsskadelig.

”De negative effekter, der er ved at dyrke meget motion, er enten sjældne eller forbigående og generelt har supermotionister et godt helbred. Man kan altså ikke på baggrund af litteraturen fraråde folk at dyrke motion på niveau med en ’supermotionist’”, siger Kristian Overgaard, formand for arbejdsgruppen bag rapporten ’Supermotionisme’ ifølge hjemmesiden www.vidensraad.dk

Danskernes stigende interesse i udholdenhedsidræt kombineret med bekymringer om øget dødelighed ved høje træningsmængder hos løbere var startskuddet til at gennemgå den videnskabelige litteratur for at få svar på, om der er evidens for, at det bliver skadeligt for helbredet, når motion udøves i meget stort omfang. Rapporten belyser forskellige
aspekter af konsekvenserne af hyppig, langvarig og hård træning, lige fra hjertesygdom og dødelighed til overbelastningsskader og træningsafhængighed.

Supermotionister bør dog være opmærksomme på eventuelle advarselssignaler i forbindelse med træningen og respektere disse signaler”, siger Kristian Overgaard og forklarer, at de positive effekter af motion, som fx løb, kommer, når der er balance mellem træning og restitution. De negative konsekvenser kan til gengæld opstå, hvis man udelader restitution og derved får fx overbelastningsskader”.

Lavere risiko for at dø tidligt

Der er en positiv effekt på levetid af at motionere regelmæssigt, og med stigende mængde motion og bedre kondition, i hvert fald op til et vist højt niveau, er der lavere risiko for at dø for tidligt.

Supermotionister skal dog være opmærksomme på, at hård fysisk udholdenhedstræning gennem mange år kan føre til udvikling af et såkaldt ”sportshjerte”, som er karakteriseret ved muskeltilvækst, udvidelse af hjertet, langsom hvilepuls og forbedret pumpekraft. Sportshjertet er typisk
sundt. Men mange års hård fysisk udholdenhedstræning kan medføre øget risiko for at udvikle hjerterytmeforstyrrelsen ”atrieflimren”.

Kilde: http://www.vidensraad.dk/content/supermotionisme-0

Supermotionister
- Supermotionister bruger mange timer på træning (fx mere end 6 timers løb/uge eller mere end 10 timers cykling/uge)
- Supermotionister træner hårdt (fx ofte presser sig selv i træningspas til nær udmattelse)
- Supermotionister træner hver dag eller næsten hver dag.