17. september 2019
Skal du op at tisse om natten. For det skal rigtig mange mennesker, der har rundet de 50 år.
Skal du op at tisse om natten. For det skal rigtig mange mennesker, der har rundet de 50 år.
Foto: Andriy Popov/Panthermedia
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor skal du op at tisse om natten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor skal du op at tisse om natten
Lev sundt - 26. maj 2019 kl. 07:46
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skal du også ud af sengen om natten og en tur på toilettet for at tisse. Så er du ikke alene. Halvdelen af alle danskere over 50 år må op om natten for at tisse.

For de fleste skyldes nattetisseriet de forandringer, der sker i kroppen med alderen. Den store "synder" er et hormon, som hedder "vasopressin". Ændringer i vasopressin forårsaget af alder kan sende dig ud af sengen.

Mænd over en vis alder oplever også, at deres prostata (blærehalskirtel), bliver større. Den forstørrede prostata kan trykke på urinrøret, hvilket kan give problemer med at lade vandet.

At skulle op at tisse om natten kalder lægerne for nykturi.

Årsag til nattetisseri kan også skyldes problemer med hjerte eller nyre. Har du problemer med disse to livsvigtige organer, kan du i løbet af dagen opleve en ophobning af væske i benene. Når du lægger dig til at sove, forsøger din krop at udskille noget af den væske, hvilket får urinproduktionen til at stige og dermed sender dig afsted mod toilettet.

Søvnapnø eller indtag af vanddrivende medicin kan også være årsag til øget urinproduktion.

Det kan også være en god idé at se nærmere på dine drikkevaner.

Drikker du rigtig meget vand i løbet af dagen, eller har du hang til aftenkaffe og the, så kan du også godt opleve, at din blære sender dig ud af sengen.

Endelig kan din blære være slap. Hvilket også kan komme med alderen eller, hvis du meget ofte har været nødsaget til at holde dig gennem længere tid.

Har du gener i forbindelse med det at vågne og skulle op at tisse, så vil det være en god idé at kontakte din læge. Der er flere muligheder for hjælp, og lægen kan også tjekke, at der ikke er noget mere alvorligt, som ligger til grund for, at du skal tisse om natten.

Så mange skal op og tisse om natten

I en dansk undersøgelse publiceret i det medicinske tidsskrift BJUI International i 2006 så man på graden af nykturi blandt danskere mellem 60-80 år. Blandt 2.799 respondenter viste det sig, at:

- 23 procent havde aldrig eller sjældent behov for at tisse om natten.
- 40 procent skulle tisse en gang per nat.
- 24 procent skulle tisse to gange per nat.
- 9 procent skulle tisse tre gange per nat.
- 3 procent skulle tisse fire gange eller mere per nat.

Kilde: Prevalence and bother og nocturia and causes if sleep interruption in a Danish population of men and women aged 60-80 years, BJU International 2006: 599-604, Epub

https://netdoktor.dk/nykturi/tisse/om/natten/natlig/vandladning.htm
https://nattetisseri.dk/voksen/

Vasopressin
Vasopressin er et hormon, som frigives fra hypofysebaglappen og regulerer blodtryk og vandindhold.
Når man drikker alkohol, optages der mindre Vasopressin i blodet. Det er derfor du skal tisse mere.