12. december 2018
Ifølge undersøgelsen svarer 35 procent af de adspurgte 15-årige, at de er sjældnere sammen fysisk med deres venner end en gang om ugen.
Modelfoto
Ifølge undersøgelsen svarer 35 procent af de adspurgte 15-årige, at de er sjældnere sammen fysisk med deres venner end en gang om ugen. Modelfoto
Foto: Antonio Guillem/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske unge bruger stadig mindre af deres fritid med andre unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske unge bruger stadig mindre af deres fritid med andre unge
Opdateret 10. december 2018 kl. 09:54
Lev sundt - 07. december 2018 kl. 09:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danske børn og unge bruger langt mindre af deres fritid på at være fysisk sammen med deres jævnaldrende end for få år siden. I international sammenhæng er danske børn og unge faktisk blandt dem, der er allermindst sammen med deres jævnaldrende. Det viser en undersøgelsen fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

I 2009 sagde 17 procent af de 15-årige, at de var "sjældnere" sammen med venner end ugentligt. Ifølge VIVEs undersøgelse var det 35 procent af de 15-årige, der svarede det samme otte år senere, i 2017.

Senioranalytiker Karen Margrethe Dahl, der står bag undersøgelsen, mener, at skolereformen kan være en del af forklaringen. Men den helt store tidsrøver er sociale medier.

"Der er sket et fald i socialt samvær for alle aldersgrupper. Om det er godt eller dårligt, at børn og unge er mere sammen virtuelt, kan vi ikke sige, men det er en kæmpe kulturændring på få år," siger Karen Margrethe Dahl.

Der, hvor forskerne kan se en forskel, er, at de børn og unge, som nærmest kun er sammen med venner virtuelt eller slet ikke er på sociale medier, er mere ensomme. Andelen af ensomme og stressede børn og unge er også stigende.

Trivselsundersøgelsen kan dog ikke direkte koble den øgede brug af sociale medier og mindre fritid sammen med jævnaldrende til dårligere trivsel blandt børn og unge. Men udviklingen er værd at holde øje med, mener Karen Margrethe Dahl.

"De foregående generationer er vokset op med en højere grad af kontakt med jævnaldrende uden voksenstyring. Så hvad er det, børn og unge går glip af i deres sociale udvikling, og hvad er det, man ikke lærer, når der er mindre fysisk samvær med jævnaldrende. Jeg vil tro, at noget af det, man mister, er en del af sin sansning af andre mennesker," siger Karen Margrethe Dahl.

Sammenlignet med den internationale skoleundersøgelse med 40 andre lande ligger danske børn og unge helt i bund, når det gælder fysisk samvær med jævnaldrende. Danske børn er dog internationalt set ikke blandt dem, der bruger allermest tid på internettet og sociale medier. En nyere undersøgelse fra Rockwoolfonden viser derimod, at børn og unge i dag bruger mere tid sammen med deres forældre.

"Og det kan jo være meget godt, men skærmene er formentlig det, der har størst betydning for forandringen i børn og unges sociale samvær," siger Karen Margrethe Dahl.