25. maj 2019
For Simone Frøslev betød deltagelse i 10-kampen en livstilsændring.
For Simone Frøslev betød deltagelse i 10-kampen en livstilsændring.
Foto: MADS ENEQVIST
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 10-kamp for et liv uden kræft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10-kamp for et liv uden kræft
Lev sundt - 10. marts 2019 kl. 16:08
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En Sundere livstil kan være med til at holde kræften fra døren. Det understreger Kræftens Bekæmpelse, som netop har sat gang i den årlige 10-kampen, der er en 10-ugers mailudfordring for en sundere livsstil, som kan hjælpe med at forebygge kræft.

75.000 danskere deltog i 2018 i 10-kampen, og mange har siden taget de gode vaner til sig.

En undersøgelse blandt et udsnit af sidste års deltagere viser bl.a., at knap hver tiende deltager fra Region Sjælland tager trappen mere i arbejdstiden.

4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges ved at lave små, men gode livsstilsændringer i hverdagen. Ved at spise mere fuldkorn, frugt og grøntsager, undgå forarbejdet kød, undgå sol og solarium, begrænse sit alkoholindtag og sørge for at motionere en halv time hver dag, kan man nedsætte sin risiko for kræft. Herudover er rygning fortsat en væsentlig
risikofaktor, som er skyld i flest kræfttilfælde. Det understreger Kræftens Bekæmpelse.

Mange af sidste år deltagere har taget de gode vaner med sig. Ser man på deltagerne fra Region Sjælland så bevæger knap hver tiende sig mere i arbejdstiden ved at tage trappen.

Undersøgelsen, som er lavet blandt et udsnit af deltagerne fra sidste år, viser, at der er tydelige adfærdsændringer. 59 pct. fortæller, at de spiser mindre forarbejdet kød og 32 pct. spiser mere frugt og grønt. Og det er rigtig positivt, specielt set i lyset af, at forrige års Gallupundersøgelse viste, at flere end hver tredje dansker ikke vidste, hvilken betydning
kosten har for at forebygge kræft.

- Vi ved, at 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, og derfor er vi meget tilfredse med, at vores 10-kampen har formået at starte en bevægelse hos mere end 75.000 danskere, som stadig kan mærkes den dag i dag, påpeger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef fra Kræftens Bekæmpelse.

10-kampen gav livstilændring

Én af dem er sidste år deltog i 10-kampen er 26-årige Simone Frøslev fra Virum i Nordsjælland, der til dagligt arbejder som bioanalytiker på Bispebjerg Hospital. Simone er blevet bevidst omkring at bevæge sig mere i arbejdstiden, bl.a. med aktive pauser:

- Jeg har fået en livstilsændring med 10-kampen. De aktive pauser i arbejdstiden har gjort, at jeg ikke længere har ondt i ryggen, jeg har ikke hovedpine længere, og min koncentration i løbet af dagen kan langt bedre holdes. I mit arbejde som bioanalytiker møder jeg mange kræftpatienter og pårørende. Mit arbejde får mig dagligt til at tænke over, hvordan min familie og jeg kan nedsætte risikoen for at udvikle kræft.

På Simones arbejdsplads er hendes kollegaer blevet inspireret, og hun har startet en aktiv og sund trend på sin arbejdsplads:
- Mine kollegaer så hvilken stor forskel det gjorde for mig få de aktive pauser i arbejdsdagen. Jeg lavede en masse øvelser såsom ”planken”, der blev en trend på arbejdet. Og jeg bliver jo bare glad for, at jeg kan motivere mine kollegaer til at gøre noget godt for dem selv. De har set min udvikling fra sidste år til nu, og derfor er vi flere, der deltager sammen i år.

Simone Frøslev er i øvrigt igen i år med i kampagnen:

- Det er så nemt, og det er så få ændringer, at det er fjollet at lade være. Alle kan være med. Man kan jo vælge en ting, man vil ændre - man behøver ikke at gå lige meget op i hver udfordring. Man kan vælge sit fokus for året, ligesom jeg gjorde.

risiko

Sidste års 10-kampen

Det er andet år i træk, at Kræftens Bekæmpelse kører kampagnen 10-kampen. Sidste år tilmeldte 75.000 danskere fra hele landet sig. Flere har taget de gode vaner med sig fra 10-kampen, hvilket resultaterne fra sidste års kampagne tydeligt viser:
• 59 pct. spiser mindre forarbejdet kød efter at have medvirket i 10-kampen
• 48 pct. af deltagerne går mere i fritiden efter at have deltaget i kampagnen
• Halvdelen har opfordret én eller flere, de kender, til at stoppe med at ryge efter deres medvirken
Så Kræftens Bekæmpelse kan konkludere, at indsatsen virker.

Kilde: Undersøgelsen er foretaget af Kræftens Bekæmpelse i 2019 blandt 945 respondenter, der alle deltog i 10-kampen
2018.

Kønsfordelingen mellem respondenterne i undersøgelsen og alle deltagerne i sidste års 10-kampen er tilsvarende fordelt, men grundet GDPR-lovgivningen, har Kræftens Bekæmpelse ikke gemt yderligere geografiske og aldersmæssige data om sidste års deltagere.

Fakta om 10-kampen

10-kampen er en 10 ugers udfordring, der har til formål at få deltagerne til at leve et sundere – og længere – liv. Hver uge modtager deltagerne en ny e-mail med en udfordring samt gode råd, inspiration og vejledning fra Team 10-kampen.

Holdet består af tv-vært Lene Beier og tv-personlighed Micki Cheng samt forskere, forebyggelseschefen og køkkenchefen fra Kræftens Bekæmpelse.

Initiativet har til formål at vise en nem vej til nye og sundere vaner samt give viden om, hvor lidt der skal til for at nedsætte risikoen for kræft. Det er gratis at deltage i 10-kampen.
Alle deltagerne i 10-kampen deltager automatisk i en konkurrence om et rejsegavekort til Club La Santa på 30.000 kr., ugepræmier på en lækker indkøbsvogn med lækre varer fra ALDI til en værdi af 750 kr. samt fællespræmien til alle: en mindre risiko for at udvikle kræft.

Kilde: https://www.cancer.dk/10-kampen/