To biler stødte sammen tidligt tirsdag eftermiddag i krydset Elverdamsvej-Biltris Gade.
Uheldet skete, da en 46-årig mand fra Kirke Hyllinge kørte ad Elverdamsvej, hvor han skulle svinge til venstre ad Biltris Gade. Ifølge politiet overså han en modkørende bilist, en 32-årig mand fra Ukraine, og svingede ind foran foran den modkørende, med det resultat, at den 32-åriges bil stødte ind i siden på den 46-åriges bil.
Heldigvis kom ingen personer til skade ved sammenstødet, og der var ikke brug for ambulance på stedet. Politiet optog rapport om uheldet, da de mistænker en vigepligtsforseelse.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her