17. september 2021
Middelalderarkæolog Jesper Langkilde i søgegrøften, hvor arkæologerne fandt potteskår fra 1100-tallet. Skårene understøtter teorien om, at Ryegaards historie rækker længere tilbage end til 1350, hvor stedet første gang omtales skriftligt. Foto: ROMU
Middelalderarkæolog Jesper Langkilde i søgegrøften, hvor arkæologerne fandt potteskår fra 1100-tallet. Skårene understøtter teorien om, at Ryegaards historie rækker længere tilbage end til 1350, hvor stedet første gang omtales skriftligt. Foto: ROMU
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stormandsgård graves ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stormandsgård graves ud
Lejre - 11. september 2021 kl. 17:44
Af Agnete Vistar

Udgravningen af en stormandsgård ved Rye Kirke i Lejre Kommune fortæller om den absolutte overklasses liv i højmiddelalderen. Gården trækker muligvis spor tilbage til Hvideslægten, oplyser ROMU.

Sporene fra gården afdækkes på en mark lige vest for kirken, hvor gravkøer, detektorførere og arkæologer fra ROMU har gravet. Her lå stormandsgården Ryegaard vest for kirken fra engang i 1100-tallet til 1575. Og den blev muligvis opført af Hvideslægten.

Blot 20-30 centimeter under jordens overflade har teamet på tre arkæologer udgravet en mindst 20 meter lang bygning i bindingsværk. Selve stormandsgårdens hovedhus af frådsten, hvor herskabet boede, stammer fra 1100-tallet og blev udgravet af Roskilde Museum 1989.

Men nu ved arkæologerne, at gården var meget større, end de hidtil anede.

- Det nye fund fortæller os, at det var en stor gård. Med den nye bygning fylder den næsten en fodboldbane. Nu har vi altså både en udgravet stenbygning og en bindingsværksbygning. Fundet sætter to streger under, at velhavende og magtfulde personer har ejet gården, siger Jesper Langkilde, der er arkæolog for ROMU og har ledet udgravningen.

Gården var i aktiv drift i flere hundrede år, for den nye bygning dateres til omkring år 1300. Det afslører de forskellige typer potteskår og mønter fundet i gulvlagene. Man ved ikke præcis, hvem der opførte Ryegaard.

- Men nogen spekulerer i, at den stammer fra Hvideslægten, som i 1100-tallet var en meget magtfuld familie i Danmark, som ejede enormt meget jord på Sjælland, fortæller Jesper Langkilde.

Første gang Ryegaard omtales er i år 1350 - altså på den tid hvor den netop udgravede bygning var i funktion - hvor kongen bytter gården væk til en adelsmand. Stedet omtales da som »Grevens Rye«.

Greven kunne være grev Jakob af Halland, der blev dømt fredløs for mordet på Erik Klipping i 1286 og dermed mistede al sit gods til kongen. Grev Jakob havde sandsynligvis sit gods i området fra sin mor, Cecilie Johannesdatter, der var af Hvideslægten.

- Vi ved, at Hvideslægten ejede rigtig meget land, og at de byggede mange kirker i området. Så en af Hviderne kunne godt have bygget Rye Kirke og stormandsgården lige ved siden af. Det er ikke umuligt eller usandsynligt. Men der er altid mange usikkerheder, siger Jepser Langkilde.

Bygherren for Rye Kirke kunne være Sune Ebbesen, som var farfar til Cecilie Johannesdatter.

Udgravningen har været i gang siden 23. august og afsluttes den 17. september.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk