13. juni 2021
Kirsten Comlossy glæder sig over, at der igen er gang i Kaffesporet. Caféen holdt lukket i seks måneder i forbindelse med coronaen. Nu er den åben, og Kirsten Comlossy har flere tiltag på vej. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Kirsten Comlossy glæder sig over, at der igen er gang i Kaffesporet. Caféen holdt lukket i seks måneder i forbindelse med coronaen. Nu er den åben, og Kirsten Comlossy har flere tiltag på vej. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sandwiches er et hit i Kaffesporet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sandwiches er et hit i Kaffesporet
Lejre - 20. november 2020 kl. 19:25
Af Britt Nielsen

Det er lidt af et tilfælde, at Kaffesporet nu har sandwiches med i sortimentet fra mandag-fredag.

Kaffesporet åbnede i oktober sidste år ved spor 2 på Lejre Station, men var lukket seks måneder i år på grund af coronaen.

I september kunne Kaffesporet igen åbne.

- Jeg glemte helt at fejre et års fødselsdag. Jeg havde så travlt med at få budskabet ud, om at vi var åbnet igen, siger Kirsten Comlossy, der også skulle have rutinerne til at køre igen.

I forbindelse med genåbningen bagte Kirsten Comlossy en masse boller, da et fast produkt i sortimentet om morgenen er bolle med ost.

Hun oplevede stor opbakning på de sociale medier, men endte med at have omkring 30 boller tilbage.

Kirsten Comlossy tænkte på madspil, og heldigvis er hun en del af iværksætterhuset Spor 3, hvor der er masser af idéer.

- Der var en, som foreslog, at jeg lavede sandwiches af bollerne. De var hurtigt udsolgt, fortæller Kirsten Comlossy og forklarer, at hun har en bestemt bolle med øl i.

Ansat medarbejder
Herefter har der været en periode, hvor der nogle gange har været sandwiches i Kaffesporet, men det har givet lidt forvirring, fordi det ikke var hver dag.

Kirsten Comlossy har for mange opgaver til selv at stå for det hele, da hun også stadig har sit kagefirma, Cake Creations.

- Folk vil bare have sandwich. Så jeg har fået fat i Elise Chessa, fortæller Kirsten Comlossy, som har ansat Elise Chessa på deltid til at stå for produktionen af sandwiches.

Derfor kan kunderne fremover bestille sandwiches mandag-fredag og hente dem i åbningstiden fra klokken 6.45-9.

- Så kan man hente madpakken på vej til arbejde. Eller hvis man arbejder hjemmefra, så kan man lige gå en tur, siger Kirsten Comlossy, der har udviklet tre forskellige sandwiches med henholdsvis hummus, roastbeef og kylling.

- Bestselleren er kylling og pesto, fortæller Kirsten Comlossy og forklarer, at kunderne helst skal lave deres bestilling via Facebook, men det kan også ske via en SMS.

Hver dag bliver der lavet nogle få ekstra sandwich, så man kan være heldig at fange en, selv om man ikke har bestilt.

Fredags fristelser
Der er andre tiltag på vej i Kaffesporet.

- Jeg har lige talt med en kunde, som spurgte, om vi ikke kunne lave noget andet end en bolle med ost om morgenen, siger Kirsten Comlossy og fortæller, at hun planlægger at lancere en varm grød med hakkede mandler, tørrede frugter og honning i næste uge.

I fredags havde hun for første gang åbent fra klokken 15-17 i Kaffesporet, hvor hun under overskriften fredags fristelser sælger kager fra Cake Creations. Kagesalget vil fortsætte fremover fredag eftermiddag.

Fremover drømmer Kirsten Comlossy om at få Det Økologiske Spisemærke og et stærkere samarbejde med lokale ildsjæle.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk