18. maj 2021
På kortet er udpegningen af ny urørt løvskov indtegnet med blå streg, mens orange områder er tidligere udpegning af urørt skov. De lyserøde områder viser arealer, der allerede er omfattet af en eksisterende beskyttelse. Illustration: Naturstyrelsen
På kortet er udpegningen af ny urørt løvskov indtegnet med blå streg, mens orange områder er tidligere udpegning af urørt skov. De lyserøde områder viser arealer, der allerede er omfattet af en eksisterende beskyttelse. Illustration: Naturstyrelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikerne positive over for urørt skov - men brugerne skal sikres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne positive over for urørt skov - men brugerne skal sikres
Lejre - 28. april 2021 kl. 11:37
Af Agnete Vistar

Flere væltede træer i skoven, overvægt af hjemmehørende træer og andre initiativer i Bidstrupskovene til fordel for biodiversitet er en god ide - helt i tråd med Lejres mål om at højne biodiversiteten i kommunen.

Det er én af konklusionerne på det høringssvar, som Lejres politikere valgte at vedtage tirsdag aften. For alle er indstillet på at iagttage med velvilje, at Naturstyrelsens plan om at udlægge 600 hektar skov i Bidstrupskovene til urørt skov omsættes til virkelighed.

Planen betyder, at hjertet af Bidstrupskovene med tiden vil blive påvirket af naturlige processer, der forandrer skoven. Den bliver vild.

Nok så interessant er en anden passus i Lejres høringssvar, set i lyset af den dybe bekymring, som mange af skovens aktive brugere har over for naturparks-planer om at hegne skovens 600 hektar ind til store græssere, hvilket udgrænser megen brug af skoven.

»Vi glæder os til også at se de kommende forvaltningsplaner for skovene. Vi vil i den sammenhæng gerne gøre opmærksom på, at det også er vigtigt, at de kommende forvaltningsplaner ikke begrænser mulighederne for friluftslivets rekreative sikre brug af skovene, som i dag er til stor glæde for rigtig mange mennesker« hedder det i høringssvaret, som fortsætter:

»Det være sig til fods, på cykel, til hest, med hund eller andet. Ligesom kommende forvaltningsplaner ikke må ødelægge eksisterende sjældne arters mulighed for overlevelse. For Lejre Kommune er det væsentligt, at forslaget til forvaltningsplanerne skal i høring, at hegninger ikke er en obligatorisk del af urørt skov, og at en aktiv dialog med lokalområdets interessegrupper sikres gennem lovgivningen«.

Så konklusionen er, at Lejre Kommune støtter hensigten om at øge biodiversiteten i skovene, og samtidig gør opmærksom på vigtigheden af, at skovene fortsat kan bruges rekreativt.

Høringsfristen er den 30. april 2021. Vedtagelse af forslaget til udpegning af urørt skov vil blive efterfulgt af konkrete forvaltningsplaner for de enkelte skovområder.

Se mere om debatten i Lejres kommunalbestyrelse i Dagbladet Roskilde onsdag.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk