24. juli 2021
Gartner Fredrik Sahlin er medejer af Godis Grønt, der nu er rykket til udkanten af Lejre by - og har planer om at blive der. Foto: Ea Lykke Schausen
gallery icon

Se billedserie

Gartner Fredrik Sahlin er medejer af Godis Grønt, der nu er rykket til udkanten af Lejre by - og har planer om at blive der. Foto: Ea Lykke Schausen
Foto: Ea Lykke Schausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Økologisk gartneri med store planer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Økologisk gartneri med store planer

Godis Grønt er for alvor rykket til Lejre - og fremtidsplanerne er allerede lagt.

Lejre - 20. juli 2021 kl. 17:17
Af Ea Lykke Schausen

Mens knasende salat og duftende dild skyder op af jorden i »haven« på den ene side af Blæsenborgvej nord for Lejre by, kan man i det store drivhus på den anden side af vejen opleve saftige tomater og sprøde agurker.

Siden februar har man kunne følge med i, hvordan der er blevet bygget drivhus og gjort klar til at plante grønt, og nu har de mange forskellige grøntsager for alvor indtaget området.

Både drivhus og have er en del af Godis Grønt - et økologisk gartneri, hvor man via et »KundeBonde«-medlemskab hver uge kan få del af høsten. Et koncept, der har haft medvind, siden opstart i 2018 - og folkene bag, gartner Fredrik Sahlin og Christina Viuff Sand, forventer og håber, at det vil fortsætte i samme retning.

- I 2018 havde vi 16 »KundeBonde«-medlemmer, nu har vi åbnet for 200 medlemmer i 2022. Og håbet er, at vi rammer 500 om fem år, fortæller Fredrik Sahlin.

Kommet for at blive

Med fremtidsdrømme følger også en fast adresse for Godis, fortæller gartneren. Derfor har Godis Grønt nu indgået en aftale om at kunne dyrke jorden ved Blæsenborgvej de næste ti år. Og det betyder farvel til midlertidige løsninger og goddag til investeringer.

- Nu skal det være slut med gaffatape-løsninger. I stedet har vi investeret i nogle ordentlige ting som eksempelvis et drivhus, der er selvforsynende med el via solceller, fortæller Fredrik Sahlin og fortsætter:

- Og så har vi købt en pizzaovn, så vi kan begynde at holde nogle arrangementer for folk!

Alle elsker pizza

Planen er, at der i drivhuset og på plænen bag kan holdes alt fra firmafester til konfirmationer - såvel som pizzaaftener for lokale.

- Vi vil gerne have vores budskab ud til så mange som muligt. At grønt er lækkert, og i stedet for at tænke »hvad skal vi have til kødet i dag«, bør vi tænke i, »hvad skal vi have til grøntsagerne i dag?«. Det er både godt for biodiversiteten og klimaet og så smager friske grøntsager bare så meget bedre, lyder det fra Fredrik Sahlin:

- Det er ikke alle, der går lige meget op i økologi. Men de fleste kan lide pizza. Så ved at invitere på en pizza, håber vi, at vi kan få folks øjne op for, hvor lækkert og smagfuldt grønt kan være.

Vil udvide konceptet

Foruden pizzaaftener og flere BondeKunde-medlemskaber, fortæller Fredrik Sahlin også, at Godis er i kontakt med en app-udvikler, så konceptet med Godis Grønt kan bredes endnu længere ud.

- Lige nu er vi jo begrænset af, at folk skal komme til os for at hente deres grøntsager. Og håbet er, at vi kan udvikle en måde, hvor vi kan have flere afhentningssteder, så vi kan udvide.

Han uddyber, at det eksempelvis kunne være en app, hvor man på forhånd går ind og vælger grønt, så man stadig har muligheden for selv at bestemme og ikke blot får en færdigpakket kasse. Og så Godis Grønt kun høster, hvad der bestilles.

- Der er i hvert fald mange uligheder med al den plads, vi har nu. Så må vi se.

Mere om Godis Grønt eller venteliste til medlemskab i 2022 kan ses på www.godisgrønt.dk.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk