18. september 2021
Værterne på DR Sommervejret. Fra venstre: Mikael Jarnvig, Søren Jacobsen, Anders Brandt og Louise Gade. Foto: DR
Værterne på DR Sommervejret. Fra venstre: Mikael Jarnvig, Søren Jacobsen, Anders Brandt og Louise Gade. Foto: DR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nationalpark med i vejr-reportage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nationalpark med i vejr-reportage

DR’s »Vores sommervejr« sendes i Uge 31 fra Gershøj Havn og Sagnlandet Lejre.

Lejre - 29. juli 2021 kl. 06:23
Af Agnete Vistar

DR Vejret besøger her i sommer de fem nationalparker, når »Vores Sommervejr« sender direkte fra nationalparkerne Mols Bjerge, Thy, Kongernes Nordsjælland, Vadehavet - og Skjoldungernes Land.

Vores Sommervejr, som sendes på DR1 klokken 18.55 efter TV Avisen, bliver derfor også mere end blot vejrudsigter.

Når sommertogtet bevæger sig ind i Roskilde Fjord til Nationalpark Skjoldungernes Land, er det med vært Anders Brandt bag roret og et flytbart studie, der hver dag rykker til en ny lokalitet i nationalparken.

Live-udsendelserne vil blive sendt direkte fra Roskilde Havn mandag, Sagnlandet Lejre tirsdag den 3. august, Gershøj Havn onsdag den 4. august og Vigen Strandpark torsdag. Fredag sendes programmet fra et studie, men med indslag fra nationalparken.

Samtidig vil der under udsendelserne være indslag fra endnu flere steder i området, hvilket betyder, at danskerne i løbet af de fem sendedage kommer med ud til en stor del af nationalparkens natur- og kulturperler.

Naturvejleder Sofie Clauson-Kaas fra Nationalpark Skjoldungernes Land har været med til at udpege gode lokaliteter og spændende historier, og hun glæder sig naturligvis over, at DR Vejret kommer til nationalparken.

- Vi vil i løbet af ugen kunne vise mange sider af nationalparken, og det er ret fantastisk, fordi nationalparken netop har mange sider. Her finder man stemning og masser af mennesker på Roskilde Havn og de helt stille og fine naturområder, for eksempel i Bidstrup Skovene. Vi skal have DR Sommervejret med rundt i det bakkede istidslandskab og ud på Roskilde Fjord med øer, holme og et enestående fugleliv. Vi skal selvfølgelig også vise lidt af områdets unikke kulturhistorie frem med skibssætninger, gravhøje og kongehaller og de sagn og myter, der fortæller om Lejre som Danmarks vugge, siger Sofie Clauson-Kaas.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk