14. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejre Kommune meldes til politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejre Kommune meldes til politiet
Lejre - 03. juli 2020 kl. 11:47
Af Agnete Vistar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Oplysninger af meget følsom karakter om 452 personer - herunder børn og unge - fra mødereferater har ligget ubeskyttet på Lejre Kommunes interne medarbejderportal. Det skriver DAGBLADET Roskilde fredag.

Ansatte, som ikke er relevante for behandling af socialsagerne, har teoretisk kunnet få adgang til oplysningerne, hvis de søgte efter dem. Datatilsynet melder nu kommunen til politiet og indstiller en bøde på 50.000 kroner til kommunen for dette sikkerhedsbrud, som i øvrigt blev meldt af kommunen selv til Datatilsynet i efteråret.

Lejre Kommunes borgmester, Carsten Rasmussen (S) erkender blankt, at der er tale om en yderst beklagelig fejl, og at oplysningerne straks blev fjernet, da sikkerhedsbruddet blev opdaget.

- Der ligger mange ting på kommunens portal, som kun relevant personale har adgang til. Fejlen her består i, at andre medarbejdere teoretisk kunne få adgang til dokumenterne med personfølsomme oplysninger, hvis de for eksempel ved en fejl søgte efter dem, og åbne dokumenterne, siger Carsten Rasmussen (S) til DAGBLADET Roskilde.

- Det er dog ikke tilfældige naboer eller offentligheden, der har kunnet se oplysningerne - kun personale, som er omfattet af tavshedspligt, tilføjer han.

Dokumenterne lå således i et digitalt arbejdsrum for medarbejderne i den afdeling, som sagerne hørte under. Medarbejderportalens brugere kunne teoretisk tilgå sagerne, hvis de aktivt søgte efter dem. Lejre Kommune har dog ingen viden om eller konkrete eksempler på, at det faktisk er sket.

Datatilsynet udtaler også alvorlig kritik af, at Lejre Kommune ikke har levet op til kravet om at oplyse de registrerede personer om bruddet på persondatasikkerheden. Kommunaldirektør Inger Marie Vynne hæfter sig dog ved, at Datatilsynet er enig i Lejre Kommunes vurdering af, at det ville kræve en uforholdsmæssig stor indsats, hvis kommunen individuelt skulle underrette de 452 borgere, som sagerne vedrørte:

- Datatilsynet mener til gengæld, at Lejre Kommune burde have underrettet ved en offentlig, generel meddelelse på kommunens hjemmeside, og det tager jeg til efterretning, udtaler Inger Marie Vynne.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk