

Nu går arbejdet i gang med at få lavet et forslag til en lokalplan for Klimahuse på Skovgården i Hvalsø. Det har politikerne i teknik- og miljøudvalget besluttet, skriver DAGBLADET Roskilde lørdag.
Det nye boligområde med rækkehuse kommer til at ligge, hvor Skovgården ligger i dag. Projektet er tegnet som tæt-lavt byggeri med 31 boliger i varierende størrelse.
Embedsfolkene i Lejre Kommune mener, at det ikke vil blive helt let at placere boligerne som vist på skitsen i Klimahuses første oplæg, så der skal arbejdes videre med at placere dem bedre. Samtidigt skal det også undersøges, om boligerne skal være mindre end de 105-132 kvm, som Klimahuse lægger op til.
Naboerne er skeptiske. Ikke mindst beboerne i Skovvej nr. 4B sidder i den trængte situation, at de risikerer at blive klemt rigtigt meget inde, hvis de nye planer bliver gennemført som først tænkt. Ja fra øst, syd og vest.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde lørdag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her