26. juni 2019
Det er nu muligt at søge penge til lokale projekter.
Det er nu muligt at søge penge til lokale projekter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Istidsruten deler penge ud til lokale projekter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Istidsruten deler penge ud til lokale projekter
Lejre - 25. maj 2019 kl. 17:31
Af Daniel Sennek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er nu muligt at søge op til 35.000 kroner til et projekt, der kan skabe oplevelser langs istidsruten. Istidsrute-projektet er støttet af Nordea Fonden, der har afsat 500.000 kroner til formålet.

Den 250 kilometer lange cykelrute åbner i 2020, og her vil cyklister finde en lang række oplevelser og fortællinger. En del af oplevelserne skal udspringe fra lokalsamfundene - og derfor søger Istidsruten nu lokale projekter, der vil være med til at gøre Istidsruten til en uforglemmelig oplevelsesrute og feriedestination for alle, der kan lide at cykle.

Som andre cykelruter kommer Istidsruten med både cykelruteskilte og cykelkort. Derudover skal en lang række oplevelser formidle historien om landskabets udvikling og den kulturhistorie, der har udspillet sig i området siden isen smeltede bort for 15.000 år siden.

Det er i denne sammenhæng, at de lokale projekter skal bidrage. Der er mange muligheder, og med udspillet håber Istidsruten og Nordea Fonden, som finansierer projektet, at modtage en masse forskellige idéer til, hvordan lokale projekter kan bidrage til den samlede oplevelse.

Ansøgninger til projekter kan sendes løbende frem til den 30. april 2021 til Istidsruten på istidsruten@holb.dk.

Det kan være projekter, der styrker formidlingen af den lokale natur, kulturhistorie eller landskabet. Idéer, der bidrager til at skabe liv og nye mødesteder, eller forslag som kan øge mulighederne for fysisk udendørsaktivitet i et lokalområde.

Det kan også være idéer til aktiviteter, som kan understøtte de besøgendes behov for primitiv overnatning, madlavning, cykelservice og lignende. Eller forslag til lokale stier for cyklende eller gående, som knytter an til Istidsruten.

I alt er puljen på 500.000 kroner, og der kan som udgangspunkt søges penge til enhver form for aktivitet eller anlæg, der har relevans for Istidsruten - mere information om ansøgningsproceduren og hvad, der kan søges midler til, finder du på istidsrutens hjemmeside.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk