17. juni 2021
Sjællandske Mediers chefredaktør, Bente Johannessen (th.) var én af dagens fem talere på terrassen ved Restaurant Herthadalen under Venstre i Lejres grundlovsstævne. Foto: Agnete Vistar
gallery icon

Se billedserie

Sjællandske Mediers chefredaktør, Bente Johannessen (th.) var én af dagens fem talere på terrassen ved Restaurant Herthadalen under Venstre i Lejres grundlovsstævne. Foto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundlov: Kriser skærer gennem fedtlaget og sætter spot på kernen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundlov: Kriser skærer gennem fedtlaget og sætter spot på kernen
Lejre - 05. juni 2021 kl. 19:29
Af Agnete Vistar

Som vanligt havde Venstre en hel buket af talere til deres grundlovsfest lørdag eftermiddag på terrassen ved Restaurant Herthadalen.

Morten Dahlin (MF), Køge-Lejrekredsens folketingskandidat, kredsede om de frihedsrettigheder, der naturligt kommer til debat på Grundlovsdag. Han pegede på, at grundlovens bestemmelser om frihed, magtens tredeling og folkestyre er blevet udfordret under coronaen:

- Det var med opbakning fra samtlige partier i Folketinget, at der blev vedtaget en epidemilov, der med et trylleslag gjorde Mette Frederiksen i stand til at detailregulere selv de mindste detaljer i vores liv. Jeg tror, at vi i Folketinget handlede i god tro, da vi udstyrede regeringen med den magt. Men tiden har også vist os, at vi var for naive. For som kriser altid gør, så har også coronaen fungeret som et forstørrelsesglas på de underliggende tendenser og udfordringer der findes i et samfund, understregede Dahlin og fortsatte:

- Kriser har det med at skære igennem fedtlaget og sætte spot på kernen. Kernen af en befolknings karakter. Kernen af et folkestyres spændinger. Kernen af et regeringspartis ideologiske korstog.

- Og bare for at være helt ærlig: Det har ikke været et særlig kønt syn, når der er blevet kastet lys på Socialdemokraternes opfattelse af frihed og af deres smag for at udøve magt, sagde han og nævnte, at statsministeren med et fingerknips at udrydde et helt erhverv på et pressemøde. Uden lovhjemmel, og uden sundhedsfagligt grundlag.

Blandt dagens talere var Bente Johannessen, der dykkede ned i hele grundlaget for de frihedsrettigheder, som vi alle har fået med grundloven.

Hun mindede om, hvordan Peter Zahle stiftede en avis i 1871, Folketidende for Midtsjælland, forgængeren for Dagbladet Ringsted. Han talte i Herthadalen, ligesom Viggo Hørup, dengang møderne var meget store. Og sammen med Brandes stiftede han Politiken. Men han øvede sig forinden i Køge, hvor han grundlagde forgængeren for Dagbladet Køge.

Og grundlæggeren af Dagbladet Roskilde og Frederiksborg Amts Avis var Chresten Berg. De tre aviser fik stor betydning for udviklingen af folkestyret.

- Det var takket være avisfædre som Zahle, Hørup og Berg, at der for alvor begyndte at tilgå landbefolkningen informationer om, hvad der skete i samfundet. Og på bare 24 år steg antallet af landpostruter fra 48 til 1500. Det siger noget om, hvad en ordentlig infrastruktur betyder for at få alle i et land med i den udvikling, der sker, sagde chefredaktøren.

Bente Johannssens pointe er, at der også i dag er en udfordring for den infrastruktur, der skal sikre vigtig kommunikation. For den der er, favoriserer byboerne.

- De får G4 og G5, mens en del af befolkningen ude i landet må udenfor for at tale i telefon eller må opgive at være to på nettet samtidigt, sagde chefredaktøren, der advarede mod, at vi risikerer at sætte samfundets sammenhængskraft over styr.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk