18. november 2018
Uhyggen vil brede sig i godsets park
Uhyggen vil brede sig i godsets park
Foto: Kristian Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uhyggen breder sig på fredelige godser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uhyggen breder sig på fredelige godser
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 30. oktober 2018 kl. 09:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rye: Halloween på Ryegaard og Trudsholm Godser er helt speciel. Man ved aldrig, hvad man kan opleve af uhygge. Måske finder du den forsvundne arving...

Kom med på en skræmmende tur i skoven til Halloween på Ryegaard - 11. november 2018 fra kl. 14-20.

Måske møder du godsets forsvundne arving - eller den farlige fjende, der truer din eksistens.

- I år har vi to ruter i skoven med forskellig handling. Her vil der være skræmmende oplevelser, og deltagerne kommer på en tur, de sent glemmer. Turen er den samme hele dagen og aftenen, men jo mørkere det bliver, jo uhyggeligere er der i skoven... P.s Solen går denne dag ned klokken 16.12.

Som tidligere år er der udover ruten i skoven mulighed for blandt andet skære et græskar, hygge ved bålet og blive malet i ansigtet. I Brandsprøjtehuset kan man købe ormegryde og drageblod, hvis sulten melder sig.

Husk at klæde jer ud - så er det meget sjovere, opfordrer de fra godset.

Man kan vælge mellem to ruter:
Anstalten

Som deltager er du en paranormal detektiv, som skal undersøge godsets baggrund og løse mysteriet bag rapporterede tegn på dæmoner og gespenster. Løbende vil detektiverne finde ud af, at dæmoner og spøgelser er det mindste af deres problemer i forhold til mysteriet, de står over for.

Husk at have hovedet ordentligt skruet på... du skulle nødigt miste det.

Den gale galla
Du og dine nærmeste er inviteret til det eksklusive og helt fantastiske maskebal på Ryegaard."

Gæsterne forestiller deltagere til galla, som skal finde vej til festlighederne. Undervejs vil de møde andre gæster, der vil hjælpe dem på rette spor. Blandt de venlige gestusser og besynderlige interaktioner, begynder gæsterne at indse, at denne galla ikke er den slags, de er vant til... Kom glad og venlig... Du skulle jo nødig få den kolde skulder.

Deltagerne bliver sendt af sted i grupper på 10 personer.

Er I flere, skal i tilmelde jer i flere grupper. Når i har valgt antal får i mulighed for at vælge ønsket tidspunkt.

Hvis I er en større gruppe, kan I lave gruppetilmelding ved at kontakte info@ryegaard.dk.

Sådan foregår det:
Man skal være i parken foran Brandsprøjtehuset senest ti minutter før afgang. Så vil vi sende jer ud på turen.

Selve turen tager godt 30 minutter. Resten af tiden kan i hygge jer med at snitte et græskarhoved, gå på opdagelse i parken eller hygge ved bålet.

Man kan vælge at købe et måltid mad og hygge sig i Brandsprøjtehuset.

- Vi glæder os til at skræmme jer igen i år, forlyder det fra godsejer Scheel

Der vil igen i år være mulighed for børnefødselsdagshold og andre private events er også velkomne. Skriv til info@ryegaard.dk, hvis du har specielle ønsker.

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk