10. december 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Talenttræf i Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Talenttræf i Holbæk
Opdateret 26. juni 2018 kl. 13:23
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 26. juni 2018 kl. 13:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I starten af oktober samles godt 100 unge billedkunsttalenter fra hele landet til træf på Kunsthøjskolen i Holbæk

Holbæk: Talenttræffet er blevet muligt, fordi Statens Kunstfond har tildelt en flot økonomisk støtte.

Statens Kunstfond har tildelt Billedkunstnerisk Grundkursus i Holbæk 65.000 kroner til at holde et træf for elever og undervisere fra i alt ti talentcentre. Det gør det muligt at samle de mange unge mennesker til et tre dages langt program. De unge talenter skal blandt andet deltage i workshops og såkaldte talks, der er en form for foredrag.

- Træffet vil være med til at kvalificere de unge talenter fra de billedkunstneriske talentcentre. De intense fællesworkshops styrker det sociale og kunstfaglige møde mellem dem, og samtidig kan undervisere og ledere inspirere hinanden i deres arbejde med lærings- og undervisningsformer, forklarer Henrik Miklos Andersen, der er koordinator for BGK Holbæk.

Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK) er en uddannelse for 15-25-årige billedkunstnere, der ønsker at dygtiggøre sig for eksempelvis at komme ind på Kunstakademiet.

Flot opbakning
Statens Kunstfond ønsker at fremme billedkunst i Danmark ved at tilgodese produktion og formidling over for børn og unge. Derfor yder udvalget støtte til projekter, der fremmer børn og unges billedkunstkompetencer.

- Støtte til talent og vækstlag er helt centralt, hvis vi som samfund mener det alvorligt, at kreativitet og innovation skal være et vigtigt råstof for os i fremtiden. Der er derfor brug for initiativer som talenttræffet - det vil vi i Statens Kunstfond gerne bakke op om. Jeg er sikker på, at talenttræffet bliver et hit for de unge talenter, der skal udveksle idéer og inspirere hinanden, siger Lisette Vind Ebbesen, formand for projektstøtteudvalget for billedkunst hos Statens Kunstfond.

Udover Statens Kunstfond har også Sparekassen Sjælland-Fyn givet tilsagn om at støtte træffet med 20.000 kroner. De ti deltagende talentskoler betaler også selv et beløb for at deltage.

- Det er utrolig dejligt, at så mange bakker op om projektet. Kunsthøjskolen stiller deres skønne rammer og professionelt udstyrede værksteder til rådighed, og både talentskoler og bidragsydere har taget rigtig godt imod initiativet, siger Henrik Miklos Andersen.

BGK'erne styrker hinanden
BGK'erne har tidligere mødtes på tværs, men ønsker fremadrettet at have et mere formaliseret og fast tilbagevendende træf. Træffet i Holbæk er det første i rækken af disse, og til næste år mødes billedkunstnerne i Holstebro.

Udover elever og undervisere fra BGK i Holbæk deltager også følgende: Visuel HF i Viborg, Talentskolen i Næstved, kunst/design linjen, Dansk Talentakademi i Holstebro, billedkunst- & designlinjen på Aarhus Billed- og Medieskole, BGK Esbjerg, BGK Nord i Aalborg, BGK Køge, BGK Roskilde og Visuelt Gymnasium i Horsens.

Talentarbejde i fokus
Værterne for træffet, BGK Holbæk, er en del af Holbæk Kommune, og her ser man frem til at tage imod de mange talentfulde unge.

- I Holbæk Kommune har vi et stort fokus på unge talenter og på at udvikle dem og de miljøer, de er en del af. Det gælder indenfor scenekunst, musik, idræt og ikke mindst billedkunst, og jeg ser meget frem til, at de dygtige talenter gæster vores kommune. Jeg er sikker på, at de får nogle gode dage, hvor de kan knytte nye venskaber og få ny kunstnerisk inspiration og viden, siger Ole Hansen, der er formand for Udvalget for Kultur og Fritid. Læs mere om BGK Holbæk på bgk.holbaek.dk.n

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk