20. juli 2019
Fighterne, der alle er nuværende eller tidligere kræftpatienter, gik som altid forrest på første runde af stafetten. Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

Fighterne, der alle er nuværende eller tidligere kræftpatienter, gik som altid forrest på første runde af stafetten. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stafet trodsede uvejret: Knap 100.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stafet trodsede uvejret: Knap 100.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 18. juni 2019 kl. 18:34
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tølløse: Weekendens Stafet for Livet Tølløse 2019 blev en særdeles våd omgang for de 380 deltagere, der var samlet i 24 timer på sportspladsen bag Tølløse Privat- og Efterskole.

Og selvom de fremmødte formentlig have ønsket sig mere af vejrguderne, lykkedes det alligevel de 14 hold i fællesskab at gå og løbe sig til 95.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Et foreløbigt resultat, der er godt nok er 50.000 kroner lavere end sidste år, men som alligevel udløser stor tilfredshed hos arrangørerne bag årets stafet.

"Vejret og det samlede deltagerantal taget i betragtning, så er vi alligevel godt tilfredse. Det vigtigste er, at alle har haft en god oplevelse. Stafet for Livet handler ikke kun om at samle penge ind, men også om oplysning og det gode samvær", lyder evalueringen fra Ann Strandberg Larsen, formand for Stafet for Livet Tølløse.

Peptalk før regnvejret
Netop formanden var den første til at indtage talerstolen, kort før startskuddet til årets stafet lød lørdag formiddag.

"Lad os sammen de næste 24 timer glemme hverdagen, fejre livet, give et ekstra knus, sende en tanke til dem vi savner, og sammen kæmpe for et liv uden kræft. For sammen er vi stærkere", lød peptalken fra Ann Strandberg Larsen, der således leverede det sidste skud energi før de mange deltagere, herunder 22 fightere, begav sig ud på første omgang.

Der viste sig at blive brug for opmuntringen. For omkring klokken 12 - én time inde i årets stafet - begyndte regnen for alvor at vælte ned, ligesom tordenen med jævne mellemrum gav genlyd på pladsen, hvor stafettens tovholder og konferencier, Vibeke Funch Madsen, bidrog til, at praktikken klappede og døgnets mange programpunkter alligevel blev gennemført.

Op til årets Stafet for Livet Tølløse havde underholdningsgruppen lagt snittet med stort hensyn til de mange børn, der også deltog. Den prioritering viste sig at bære frugt, for det sikrede en hyggelig og meget familiær stemning.

Næste års udgave af Stafet for Livet Tølløse er planlagt til den 6.-7. juni 2020.

Styregruppen bag stafetten opfordrer allerede nu deltagerne fra i år, til at melde sig til at bidrage til planlægningen af næste års stafet. Det kan ske via Facebook eller mail til formand.sfl4340@gmail.com

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk