22. juli 2019
Fra venstre Bodil Marie Thomsen, næstformand for Hjerteforeningen Lejre, Dorthe Hansen og hendes mand, Rasmus Holm, og Bodil Thomsens mand, Henning Thomsen.
Fra venstre Bodil Marie Thomsen, næstformand for Hjerteforeningen Lejre, Dorthe Hansen og hendes mand, Rasmus Holm, og Bodil Thomsens mand, Henning Thomsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Særløse gik sig til en hjertestarter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Særløse gik sig til en hjertestarter
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 08. juli 2019 kl. 08:38
Af Tekst og foto: Susanne Helmo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Særløse: Ved Hjerteforeningens Landsindsamling i april, besluttede Hjerteforeningen at lave en landsuddeling, så alle midler, der blev indsamlet den 28.april, ville blive omsat til Hjertestartere, som skulle fordeles over hele landet.

Man kunne melde sig som indsamler, men man kunne også melde sig som gruppestarter, det vil sige at man kunne etablere en gruppe, som skulle indsamle på mindst 15 ruter (efter eget valg), og lykkedes man med at få indsamlere nok i gruppen, "tjente" man en hjertestarter.

Sidstnævnte var lige netop, hvad de valgte at give sig i kast med i Særløse, hvor Dorthe Hansen sammen med sin mand Rasmus Holm satte sig for, at byen skulle have en Hjertestarter. Parret samlede ikke mindre end 17 personer, som besøgte husstande forskellige steder i Lejre kommune eller i andre kommuner.

Efter dette store arbejde kunne Dorthe Hansen og Særløse med stor tilfredshed konstatere, at de havde fået tildelt en Hjertestarter, som nu er sat op et centralt sted i byen.

Tilgængelig hele døgnet
Hjertestarteren er tilgængelig døgnet rundt og er registreret på App'en "Hjertestart". En bred kreds af installatører i hele landet er involveret i opsætningsarbejdet, og i Lejre har Stenbæk fra Kirke Hyllinge installeret de fire hjertestartere, som er modtaget i kommunen, idet Herslev, Gøderup og Solbakken Camping i Kirke Hyllinge også har været aktive indsamlere ved, at hver gruppe har overkommet mindst 15 ruter.

Beboerne fra Særløse har allerede gennem Hjerteforeningen fået kursus i brug af Hjertestarter, og over to dage er der blevet undervist i Østergadecenteret.

375 hjertestartere
I hele landet blev der indsamlet så mange penge, at der i alt fra Hjerteforeningen er skænket 375 Hjertestartere fordelt jævnt over hele landet.

I Lejre kommune viste folk stor velvilje og indsamlingsresultatet lå meget tæt på 40.000 kroner, hvilket glæder bestyrelsen i Hjerteforeningen i Lejre sig over, for så kom Lejre på landkortet.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk