11. juli 2020
De frivillige i Røde Kors-butikken i Hvalsø melder om en særdeles travl genåbning. Til venstre butiksleder Laila Hirschsprung. Arkivfoto: Holger Vincents.
De frivillige i Røde Kors-butikken i Hvalsø melder om en særdeles travl genåbning. Til venstre butiksleder Laila Hirschsprung. Arkivfoto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde Kors Butik løbet over ende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors Butik løbet over ende
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 03. juni 2020 kl. 06:51
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Røde Kors-butikken i Hvalsø har været savnet.

Sådan lyder meldingen fra forretningen i Hovedgaden oven på sidste uges genåbning.

- Kunderne stod i kø, da vi åbnede i mandags. Det var næsten ikke til at sikre den fornødne afstand, så jeg har stået som vagt for at sikre, at alt foregår forsvarligt, fortæller butiksleder Laila Hirschsprung.

Skæpper i kassen
Og den store interesse kan også aflæses på forretningens kasseapparat. I løbet af første halvdel af åbningsdagen nåede omsætningen således helt op på 5000 kroner - cirka dobbelt så meget sammenlignet med en almindelig mandag.

- Kunderne er lykkelige, fordi de har savnet butikken, og det er vi frivillige også, for vi har savnet kunderne, siger en glad Laila Hirschsprung.

Bugner af sommertøj
Røde Kors-butikken i Hvalsø har holdt lukket siden den 12. marts på grund af coronapandemien. De to måneders stilstand har dog ikke fået butikkens 35 frivillige til at sidde på hænderne.

- Vi har foretaget forskellige reparationer, blandt andet har vi fået lavet gulv og malet, og så har vi fået fyldt godt op med nye varer, så nu bugner forretningen af sommertøj, fortæller Laila Hirschsprung.

Begrænset åbningstid
For at sikre at det er fuldt forsvarligt at handle i butikken, har medarbejderne sat sedler med afstandskrav op, ligesom der er stillet håndsprit frem til de besøgende. Derudover lukkes der maksimalt otte kunder ind ad gangen.

Til trods for forholdsreglerne har en del af de frivillige, på grund af sundhedssituationen, foreløbig valgt at takke nej til at hjælpe til i åbningstiden.

Det betyder også at Røde Kors-butikken har set sig nødsaget til at lægge blødt fra land. Foreløbig er der derfor mulighed for at lægge vejen forbi mandag-onsdag kl. 13-17, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 13-17 og lørdag kl. 11-14.

- Til gengæld gør de medarbejdere, der ikke vil have kundekontakt, rent og fylder op om formiddagen. Det betyder, at dem der møder ind om eftermiddagen kun skal koncentrere sig om kunderne - det fungerer rigtig fint, forklarer Laila Hirschsprung.

I den kommende tid håber butikslederen samtidig på at se flere nye ansigter, der har lyst til at bidrage til det velgørende fortagende.

- Vi kan sagtens bruge flere frivillige, så det ville være rigtig dejligt, hvis flere har lyst til at melde sig, lyder opfordringen.

Tip os


mcred@sn.dk

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk