23. februar 2019
I 2020 er Holbæk vært for verdens største børneteaterfestival: Aprilfestivalen. Festivalledelsen har derfor udskrevet en plakatkonkurrence.
I 2020 er Holbæk vært for verdens største børneteaterfestival: Aprilfestivalen. Festivalledelsen har derfor udskrevet en plakatkonkurrence.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plakatkonkurrence sætter gang i festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plakatkonkurrence sætter gang i festival
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 08. februar 2019 kl. 11:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HOLBÆK KOMMUNE: Aprilfestivalen afholdes hvert år i en ny dansk kommune. I 2020 er Holbæk Kommune vært for festivalen.

Derfor er der nu udskrevet en åben plakatkonkurrence, hvor vinderplakaten kommer til at udgøre det centrale element i Aprilfestival 2020's visuelle identitet.

Ud over at få sit design bredt eksponeret, får vinderen overrakt 10.000 kroner.

Design en plakat
"Vi ved, at vi har masser af kreative talenter i kommunen. Især håber vi, at mange unge vil byde ind på opgaven med at designe en plakat", fortæller udvalgsformand for Kultur og Fritid i Holbæk Kommune, Ole Hansen (S).

Blikfang og en stærk idé
Festivalplakaten skal visuelt kommunikere, at festivalen er et sprudlende forum for oplevelser for børn og unge - med teater, dans og musik.

Alle uanset profession og baggrund kan deltage. Bare man har en stærk idé og blik for at indfange det særlige ved Aprilfestival 2020 - teater for store og små: Mødet, gnisten og drømmen

Plakatdesignet skal kunne tilpasses forskellige formater. Desuden skal plakaten indeholde:

Navnet: "Aprilfestival - teater for store og små" og temaet: Mødet, gnisten og drømmen.

Dato og årstal: 19.- 26. april 2020

Plads til eventuelt at placere logoer på samarbejdspartnere i bunden af plakaten.

Alle rettigheder til vinderplakaten overgår efter udvælgelsen til Holbæk Kommune.

Bedømmelseskriterier
Kriterierne er bl.a fokus på det visuelle udtryk og gennemslagskraft.

Det kan anvendes i forskellige medier og formater - i sin helhed eller beskåret til udsnit.

Deltagelse
Den færdige plakat skal indsendes digitalt senest 4. marts til kulturkonsulent Sisse Østergaard på sispe@holb.dk

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk