20. maj 2019
Formand i Danmarks Naturfredningsforenings lokale Lejre-afdeling, Erik Olsen, gjorde de fremmødte klogere på, hvordan man etablerer en vil blomstereng.Foto Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

Formand i Danmarks Naturfredningsforenings lokale Lejre-afdeling, Erik Olsen, gjorde de fremmødte klogere på, hvordan man etablerer en vil blomstereng.Foto Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ønske: Mere vild natur i Lejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ønske: Mere vild natur i Lejre
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 14. maj 2019 kl. 15:08
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sæby:Et ønske om mere vild natur, hvor flere dyr og planter trives.

Det var temaet ved en såkaldt inspirationsaften onsdag aften i Sæby, hvor en gruppe haveinteresserede borgere var mødt op for at blive klogere på, hvordan man sikrer naturen bedre betingelser i private haver og på fællesarealer.

Konfirmandstuen hos sognepræst Helene Rasmussen dannede ramme om aftenens arrangement, der var arrangeret i fællesskab af den lokale præst, Lejre Kommune og Danmarks Naturfredningsforening - Lejre.

"Vi vil rigtig gerne have mere natur i Lejre Kommune", lød det indledningsvis fra naturmedarbejder i Lejre Kommune, Lærke Falstaf, om baggrunden for inspirationsaftenen.

Naturmedarbejderen orienterede samtidig om, at kommunen i øjeblikket arbejder aktivt på at ændre den måde, de kommunale arealer passes og plejes på.

"Hvis I synes det ser mere vildt ud rundt omkring, er det helt med vilje", afslørede kommunens repræsentant.

700 kvm. blomstereng
Lærke Falstaf gav kort efter ordet til aftenens foredragsholder, Erik Olsen, formand i Danmarks Naturfredningsforenings - Lejre (DN Lejre). Den ivrige haveentusiast har sammen med sin hustru Inge anlagt en godt 700 kvadratmeter vild blomstereng ved ægteparrets hjem i Særløse. En havetype som Lejre Kommune netop ønsker, at flere haveejere prøver kræfter med.

I sit foredrag løftede formanden for DN Lejre blandet andet sløret for både inspirationen såvel som arbejdet med etableringen af det naturvenlige anlæg, hvor græsset står højt og insekterne summer i det brogede blomsterflor.

"Det er et meget varieret stykke jord", forklarerede Erik Olsen, der desuden bidrog med talrige eksempler på de mange blomster-, bier- og sommerfugle, som forvandlingen af haven gradvist har fremelsket.

For dyrenes skyld
Forvandlingen indtræffer dog ikke af sig selv. Ønsker man et bredere udvalg af dyr- og plantearter hjemme i sin egen baghave, er det langt fra nok bare at læne sig tilbage og vente på, at naturen går sin gang.

"Vi slår græsset (med le red.) én gang om året i september - og det er meget vigtigt, at man fjerner materialet bagefter", fortalte Erik Olsen om en af de bundne opgaver i løbet af en sæson.

Formanden for DN Lejre kom samtidig ind på udvælgelsesprocessen i forbindelse med introduktionen af nye planter til den vilde enghave.

"Det handler både om det æstetiske, men også om hvad bierne og de øvrige insekter kan lide. Det skal både være pænt at kigge på, men det vi planter er lige så meget for dyrenes skyld", lød det fra haveejeren.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk