
Hvalsø: Mandag eftermiddag var en mistænkelig mand på spil foran SuperBrugsen i Hvalsø, hvor han, under påskud af at være handicappet, tilsyneladende forsøgte at lokke forbipasserende til at donere penge.
En borger ringede og anmeldte mandens opførsel omkring klokken 1330. Den mistænkelige indsamler, der blev beskrevet som udlænding, forlod dog kort efter stedet i en sølvgrå VW Passat på udenlandske nummerplader. I bilen sad også en passager.
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste bilen via vagtcentralen, dog uden at nogen patruljer i området fandt frem til den.
I forbindelse med sagen opfordrer politiet borgere, der oplever lignende henvendelser om indsamlinger, til at være opmærksomme på, at der kan være tale om ulovligheder, og at der derfor er risiko for at blive snydt.
Hvis man oplever suspekte indsamlinger, kan man ringe 114.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her