25. maj 2019
Pernille Stengaard Rosenkilde er sprogpædagog og arbejder til daglig i Halsnæs Kommune. Hun var blandt oplægsholderne i forbindelse med sidste uges LæseLeg-kursus i Domus Felix.
gallery icon

Se billedserie

Pernille Stengaard Rosenkilde er sprogpædagog og arbejder til daglig i Halsnæs Kommune. Hun var blandt oplægsholderne i forbindelse med sidste uges LæseLeg-kursus i Domus Felix.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mary Fonden på besøg i Lejre: Leg styrker børns sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mary Fonden på besøg i Lejre: Leg styrker børns sprog
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 07. februar 2019 kl. 13:55
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre: "Så smed trolden rugbrødet på gulvet", fortæller sprogpædagog Pernille Stengaard Rosenkilde, mens hun ivrigt gestikulerer med den ene hånd og med den anden holder kilden til citatet, børnebogen Troldetårnet, ud mod publikum.

Et publikum der ved første øjekast ikke ligefrem syner af bogens egentlige målgruppe, eftersom det må siges at være en flok granvoksne kvinder, der er samlet i Domus Felix i Lejre denne onsdag formiddag.

Gentagelse giver resultater Men de er ikke gået forkert. Til daglig er de fremmødte henholdsvis frivillige eller pædagoger i daginstitutioner og børnehaver rundt omkring i kommunen. I dag har de imidlertid indfundet sig i det lokale kulturhus for at deltage i kurset LæseLeg, som kronprinsessens fond, Mary Fonden, står bag.

En pædagogisk metode der via billedbøger og såkaldt dialogisk læsning har til formål at styrke et til syvårige børns sproglige kompetencer.

"LæseLeg går helt grundlæggende ud på, at man læser den samme bog for børnene tre gange, og for hver gang involvere dem mere i læsningen. Første gang læses bogen uden afbrydelser, anden gang taler vi undervejs om bestemte ord og illustrationer, og til sidst laver vi nogle lege og kreative aktiviteter", forklarer projektleder i Mary Fonden Christina Stær Mygind i kursets frokostpause.

LæseLeg er for så vidt ikke nogen nyskabelse. Mary Fonden introducerede således allerede metoden tilbage i 2012 ud fra et ønske om at gøre noget for børns trivsel, og i dag er LæseLeg udbredt til hele landet, hvor godt 1400 institutioner og enkelte skoler har indkøbt bøger og andet materiale.

"Vores incitament til at starte LæseLeg var, at vi gerne ville bekæmpe social isolation. Hvis man skal have en plads i fællesskabet, så er du nødt til at beherske et sprog. Det er fundamentet for at gå indgå i relationer med andre", forklarer Christina Stær Mygind om baggrunden for indsatsen, som altså nu for alvor har slået igennem i Lejre Kommune.

Fra stress til frivillig
En af deltagerne, der er mødt op til dagens kursus, til trods et allerede indgående kendskab til LæseLeg, er 65-årige Bente Andersen fra Kirke Saaby. Hun har som frivillig såkaldt Læsehest gennem det seneste halvandet år brugt metodens redskaber i en legestue for dagplejebørn i sit lokalområde. Bente Andersen oplever, at LæseLeg, trods børnenes forskellige udgangspunkter, er med til at styrke deres sproglige kompetencer.

"Jeg kan virkelig se, at de udvikler sig", fortæller hun.

For år tilbage blev Bente Andersen sygemeldt med stress efter en lang årrække med et hektisk arbejdsliv i medicinalindustrien. I dag er sygdommen imidlertid trådt i baggrunden, mens en lyst til at bidrage til lokalsamfundet er vokset frem.

"I Lejre lytter vi til børn, lige fra de er små. Det er jeg utrolig taknemmelig og stolt over at være en del af, og jeg vi kan være en forgangskommune for andre", lyder det fra læsehesten.

Hverken Bente Andersen eller Christina Stær Mygind fra Mary Fonden afviser, at Læseleg risikerer at sætte små børn i skole for tidligt.

"En virkelig vigtig pointe med læselegen er, at vi gerne vil give dem glæden ved bøger og nogle gode oplevelser samen med andre. Det må aldrig blive sådan, at børnene bare sidder og terper ord, men at det bliver en naturlig samtale om en bog og nogle gode illustrationer i meningsfulde sammenhænge", forklarer Christina Stær Mygind.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk