19. december 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Marie Carmen Koppel i Glim Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marie Carmen Koppel i Glim Kirke
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 09. oktober 2018 kl. 13:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

GLIM: Glim Kirke byder på en julekoncert lørdag den 8. december kl. 16:00 med Danmarks måske førende gospel- og souldiva.

Marie Carmen Koppel har gennem de sidste 25 år opbygget et stort og trofast koncertpublikum. Med sin store stemme fylder hun kirker, spillesteder og kulturhuse landet over.

En gammel drøm gik i opfyldelse for Marie Carmen Koppel i 2010 med julealbummet "A Merry Little Christmas", der indeholder gamle amerikanske juleklassikere i nye arrangementer, herunder "Silent Night" og "White Christmas".

Marie Carmen Koppel holder meget af kirkekoncerterne, da, som hun selv udtrykker det:

- Kirkerummet passer perfekt til min stemme og mine sange. Der er plads og rum til min stemme og en smuk stemning, der giver sjælen ro.

Efter en julekoncert med Aalborg Symfoniorkester skrev anmelderen i Nordjyske Stiftstidende: "Det var vores egen Marie Carmen Koppel, som brændte igennem i sine sange med en stemme der forenede Whitney Houstons perfektion med en Gladys Knights sjælfulde frasering (bare renere), og så med det ekstra, som var hendes egen indlevelse i sangene og teksterne. Koppel har i den grad levet sig ind i den sorte amerikanske gospeltradition, så hun kan trække direkte på dens dybe folkelige rødder og tilføre gospelsangen dens særlige intensitet og følelsesdybde."

Marie Carmen Koppel akkompagneres af pianisten Steen Rasmussen og sin bror Benjamin Koppel på saxofon.

Billetter købes på www.Billetto.dk

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk