13. august 2020
Lejres borgmester Carsten Rasmussen (S) har haft nok at se til oven på regeringens tiltag for at stoppe spredningne af coronavirusset. Foto: Lejre Kommune.
Lejres borgmester Carsten Rasmussen (S) har haft nok at se til oven på regeringens tiltag for at stoppe spredningne af coronavirusset. Foto: Lejre Kommune.
Foto: PETER RAHBEK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejre lukker ned: - Vi skal sørge for, at tingene fungerer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejre lukker ned: - Vi skal sørge for, at tingene fungerer
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 16. marts 2020 kl. 14:50
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre Kommune: Forskellen er umiddelbar, når Carsten Rasmussen åbner døren til borgmesterkontoret og træder ud på gangen.

- Det pudsige er, at jeg oplever en ekstrem aktivitet samtidig med, at alt er lukket ned, beretter Lejres borgmester på en telefonforbindelse fredag eftermiddag.

- Det er underligt at befinde sig på et rådhus, der stort set er mennesketomt, alt imens vi er en gruppe bestående af mig selv, vores direktion og centrale ledere, der i fuld gang med at få koordineret med de enkelte institutioner og ikke mindst sikre, at det fornødne beredskab er på plads, uddyber han.

Danmark i dvale
Den aktivitet, Carsten Rasmussen henviser til, er den direkte konsekvens af onsdagens pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, der sendte Danmark i dvale.

Fra mandag i denne uge og to uger frem holder skoler og dagtilbud lukket, alt imens kulturhuse og fritidscentre heller ikke har noget på plakaten. Alle offentlige ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, er sendt hjem, mens mulighederne for at benytte offentlig transport er begrænsede. Og så er det i øvrigt forbudt at samles mere end 100 personer indendørs.

- Jeg synes faktisk, at regeringen har været meget klar i mælet i forhold til at tage hånd om en situation, hvor der på forhånd ikke findes et sæt klare retningslinjer, lyder reaktionen fra Carsten Rasmussen på sine partifællers omfattende restriktioner i forsøget på at begrænse spredningen af coronavirusset.

Lejre-borgere i karantæne
Foranstaltninger der godt en uge efter pressemødet i statsministeriet for længst er indfaset i Lejre Kommune, der ifølge borgmesterens oplysninger, da heller ikke er sluppet for den nye sygdom.

- Jeg er bekendt med, at der er borgere, der er testet positive, men de er i karantæne og har ikke haft indflydelse på kommunens personale, eller de funktioner kommunen varetager, fortæller han.

Allerede torsdag i sidste uge mærkede borgerne i Lejre Kommune den første konsekvens af regeringens tiltag, da Borgerservice lukkede ned for personligt fremmøde.

I vante rammer
Men selvom hovedparten af medarbejderne for længst er sendt hjem med telefon og Ipad under armen, vil der også i de kommende uger være hjælp at hente, forsikrer Carsten Rasmussen.

- Hvis du ringer ind, vil du kunne få svar på dine spørgsmål, du kan bare ikke møde op, siger han og fortsætter:

- Vi skal sørge for, at tingene fungerer.

En anden del af det kommunale maskinrum, der har skullet geares helt anderledes for at kunne tackle den nuværende sundhedskrise, er skole- og børneområdet. Alle folkeskoler og daginstitutioner er i udgangspunktet lukkede frem til den 30. marts, men samtidig har kommunen en bunden opgave med at sikre nødpasning til de familier, hvor far og mor ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra.

Og i modsætning til nabokommunen Roskilde, hvor enkelte skoler og institutioner indgår i ordningen, har Lejre valgt en anden model, hvor samtlige matrikler i udgangspunktet skal have enkelte medarbejdere på arbejde.

- Det gør vi både for at gøre situationen mere overskuelig for forældrene, men i høj grad også fordi det er med til at minimere smitterisikoen, siger Carsten Rasmussen, der tilføjer, at det, ifølge kommunens oplysninger, i gennemsnit drejer sig om et "par håndfulde børn" pr. skole og dagtilbud.

Ældre skærmes
På kommunens tre plejehjem er der tale om den omvendte øvelse. Her skal de ældre så vidt muligt skærmes mest muligt fra omverdenen.

- Hovedreglen er, at der ikke er adgang for besøgende, ligesom vi ikke opretholder det normale personale. Det betyder, at de funktioner, der ikke er kritiske, kører på et lavere niveau, så vi sikrer, at færrest muligt møder ind, samtidig med at vi fortsat sørger for at dække de nødvendige behov, forklarer Carsten Rasmussen.

Tip os


mcred@sn.dk

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk