12. juli 2020
Den over 2.200 kvm store Lindenborg Kro ville kunne huse 29 kriseramte kvinder og deres børn. Dermed ville centret blive landets næststørste af sin slags.Foto: Nordicals
Den over 2.200 kvm store Lindenborg Kro ville kunne huse 29 kriseramte kvinder og deres børn. Dermed ville centret blive landets næststørste af sin slags.Foto: Nordicals
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune ikke begejstret for kvindekrisecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune ikke begejstret for kvindekrisecenter
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 27. maj 2020 kl. 06:43
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gevninge: Allerede 10. marts modtog Lejre Kommune en henvendelse om etablering af et kvindekrisecenter på den hedengangne Lindenborg Kro i Gevninge.

I princippet er dette en sag mellem ejeren af Lindholm Gods, Johann Philip Johansen baron von Malsen-Plessen, og privatpersonen, der ønsker at etablere landets næststørste kvindekrisecenter, der i givet fald vil have plads til 29 kvinder og medfølgende børn.

Ingen interesse fra ØU
Imidlertid forudsætter etableringen af kvindekrisecenteret en betydelig renovering af den over 2.200 kvm store Lindenborg Kro, hvorfor parterne ønsker at kende Kommunalbestyrelsens holdning til etableringen, inden man foretager sig yderligere.

- Som udgangspunkt skal vi ikke tage stilling til det. Men de spørger om vores holdning, så vi havde en mulig interessetilkendegivelse fra vores side oppe på Økonomiudvalget i onsdags, og den har vi ikke givet, siger borgmester Carsten Rasmussen (S).

Kommunal belastning
Det er ikke mindst den betydelige størrelse af et muligt kvindekrisecenter på den tidligere kro samt de kommunale forpligtelser, der følger med, som ligger til grund for forbeholdet.

Selv om det som udgangspunkt er borgerens bopælskommune, som har ansvaret for at hjælpe ved midlertidigt ophold på et krisecenter i en anden kommune, så er der undtagelser fra denne regel, og opholdet kan ændre karakter, sådan at en del af ansvaret overgår til den kommune, hvor krisecentret ligger.

Når en kvinde flytter ind på et krisecenter med børn i den undervisningspligtige alder, har værtskommunen derudover en forpligtelse til at sikre, at børnene undervises.

- Gevninge er en lille by til at huse landets næststørste kvindekrisecenter. Problematikken kan derudover være, at der vil komme en kommunal belastning i forhold til sagsbehandling. Man kan flytte sin adresse med, og så bliver man altså Lejreborger, og dermed påhviler forpligtigelserne Lejre Kommune. Hvis kvinderne har børn med, skal de gå i skole, og Trællerup Skole er en forholdsvis lille skole, siger borgmesteren.

Den endelige afgørelse ligger dog mellem udlejer og den person, der har henvendt sig med planerne om kvindekrisecentret.

Vi har henvendt os hos Nordicals, der står for udlejningen af Lindenborg Kro samt til ejer Johann Philip Johansen baron von Malsen-Plessen. Ingen af disse har ved redaktionens slutning reageret på vores henvendelser.

Tip os


mcred@sn.dk

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk