16. januar 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar til gensyn med Ib Schønberg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klar til gensyn med Ib Schønberg
Opdateret 08. januar 2019 kl. 10:33
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 08. januar 2019 kl. 10:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TØLLØSE: Det kunne være en god idé at udnytte vintermørket til at se eller gense gode danske film.

Den 17. januar vises en Ib Schønberg-dokumentar fra 2000 sort-hvid og farve (varighed 1 time 20 minutter). Det sker fra kl. 14-16:00 i Kulturhuset No1 i Tølløse.

Der er gratis adgang. Ib Schønberg var den fødte filmskuespiller, hvilket Ole Roos' portræt understreger ved at lade en kavalkade af Schønbergs mange filmfigurer føje sig sammen til en kalejdoskopisk Danmarksfilm, fyldt med sort/hvid tidskolorit, komiske optrin og realistiske hverdagsbilleder.

Mest uforglemmelige er dog de store tragiske bravournumre som alkoholisten i »Café Paradis« (1950) og den afsluttende selvmordsscene med Ellen Gottschalch i »Ta hvad du vil ha« (1947).

Der sluttes af med en kop kaffe og en snak om filmen.

Bag arrangementet står Holbæk Bibliotekerne, som har modtaget støtte fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Veluxfonden til projekt Stjernestunder. I fællesskab med frivillige fra Ældresagen, Alzheimerforeningen og andre gode kræfter tilbyder bibliotekerne en række arrangementer, som finder sted på kulturinstitutioner i kommunen.

Sted: Kulturhuset No1, Tølløsevej 1, 4340 Tølløse.

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk