22. juli 2019
Josephine Lykke Andersen har som barn slået sine folder på Sejergaardsskolen i Tølløse. Miss Universe Denmark-deltagerens hår bliver fortsat farvet og klpet hos Modefrisøren Wellness i hjembyen. 																	Foto: Holger Vincents
gallery icon

Se billedserie

Josephine Lykke Andersen har som barn slået sine folder på Sejergaardsskolen i Tølløse. Miss Universe Denmark-deltagerens hår bliver fortsat farvet og klpet hos Modefrisøren Wellness i hjembyen.  Foto: Holger Vincents
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Josephine fra Tølløse nåede finalen i Miss Universe Denmark: >>Jeg er blevet stærkere som person<<

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Josephine fra Tølløse nåede finalen i Miss Universe Denmark: >>Jeg er blevet stærkere som person<<
Opdateret 26. juni 2019 kl. 16:56
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 26. juni 2019 kl. 15:59
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tølløse: "Jeg er blevet stærkere som person og har rykket mine grænser".

Sådan opsummerer Josephine Lykke Andersen sin nylige deltagelse i Miss Universe Denmark 2019, som kulminerede ved et storstilet finaleshow i Cirkusbygningen fredag den 7. juni, hvor den 18-årige gymnasielev fra Tølløse indtog catwalken sammen med de øvrige 24 finalister.

"Jeg vandt ikke selve titlen, men det at komme til finalen er en kæmpe sejr for mig. Det har været sindssygt fedt at deltage i bootcamps og få lov til at udvikle sig", siger den 18-årige Miss Universe Denmark-deltager, der i øjeblikket er ved at afslutte 2.g på Roskilde Katedralskole, hvor hun læser bioteknologi. Tidligere har Josephine Lykke Andersen slået sine folder på Sejergaardsskolen i Tølløse, hjembyen, hvor hun fortsat har adresse i dag.

En pigedrøm
Da hun tilbage i marts måned sendte en ansøgning til konkurrencen, som Lisa Lents står spidsen for, var det en mangeårig fascination for Miss Universe-universet, der kulminerede.

"Det var den her pigedrøm om at deltage i en skønhedskonkurrence og få lov til at klæde sig ud i prinsessekjoler og glitter og blive sminket og stylet", forklarer Josephine Lykke Andersen.

Det var dog langt fra kun de ydre og mere glamourøse sider af Miss Universe Denmark, der tiltrak den 18-årige Tølløse-pige. Konkurrencens fokus på personlig udvikling lokkede også, og netop den modningsproces har Josephine Lykke Andersen mærket på egen krop på vejen mod finalen. Selv er hun mest stolt af at have forbedret sig markant inden for det der på Miss Universe Denmark-sprog hedder 'public speaking' - at tale foran større forsamlinger.

"Man lærer at komme ud med et budskab og stille sig op og fortælle, hvem er jeg", siger hun, før hun slår en pæl igennem de velbevarede fordomme, som også er forbundet med konkurrencen.

"Du behøver ikke være 1,73 og super tynd. Det handler om at vise, at man har hjertet på rette sted, og at man har noget mellem ørerne", lyder det fra deltageren, der i øvrigt selv måler 162 centimeter.

Sætter fokus på Sclerose
Netop de grene af konkurrencen, hvor make-up og prinsessediademer må vige pladsen til fordel for mere jordbundne opgaver med empatien i centrum har gjort et stort indtryk på Josephine Lykke Andersen. Ikke mindst den disciplin, hvor deltagerne selv skal vælge en velgørende organisation eller sag, som de ønsker at sætte fokus på.

Den lokale Miss Universe Denmark-finalist valgte i den forbindelse at blive ambassadør for Scleroseforeningen, som hun i forvejen kender, da hendes kusine lider af den invaliderende nervesygdom.

"I forbindelse med Miss Universe Denmark har jeg brugt de sociale medier til at sætte fokus på at skaffe flere midler, for det er en lille forening, der har brug for opmærksomhed", forklarer hun.

Tilbage på skolebænken
På bagkant af konkurrencen fortsætter arbejdet med at sprede det velgørende budskab. For Josephine Lykke Andersen er det primære fokus nu flyttet tilbage på studiebøgerne og den sidste eksamen inden sommerferien.

Hvad fremtiden bringer, ved hun ikke. Det er dog langt fra sikkert, at hun er færdig med den branche, hun har fået et indblik i over de sidste fire måneder.

"Det kan da sagtens være, at Miss Universe Denmark åbner nogle nye muligheder. Lige nu holder jeg fokus på mit studie, men kommer der eksempelvis noget modelarbejde, kunne jeg da godt være frisk", afslører hun.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk