15. december 2019
Ivan Mott overnattede i en lille landsby, der er opført og beboet af tidligere FARC-soldater. Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

Ivan Mott overnattede i en lille landsby, der er opført og beboet af tidligere FARC-soldater. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ivan Mott (EL) i Colombia som valgobservatør: "Jeg kommer hjem med en lille optimisme"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ivan Mott (EL) i Colombia som valgobservatør: "Jeg kommer hjem med en lille optimisme"
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 22. november 2019 kl. 10:09
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Colombia: Det er en Ivan Mott (EL), der på et splitsekund bliver tydeligt bevæget, når han skal sætte ord på optakten til lokalvalget i Colombia søndag den 27. oktober.

"En kandidat fra Enhedslistens colombianske søsterparti blev dræbt kort før valget, og fem kammerater mistede livet to dage efter valget", fortæller kommunalbestyrelsesmedlemmet, der er hjemme igen efter 10 dage i det uroplagede sydamerikanske land, hvor han sammen med flere partifæller har været udsendt som valgobservatør.

"Lille optimisme"
I månederne op til Colombias første lokalvalg siden den skrøbelige fredsaftale mellem FARC og regeringen i 2016 har internationale medier rigtig nok kunnet berette om adskillige blodige angreb og snesevis af trusler mod kandidater fra hele det politiske spektrum.

Alligevel er det i dag en hjemvendt Ivan Mott, der udtrykker sig i beherskede, men dog positive vendinger, når man beder ham gøre regnebrættet op oven på sit frivillige hverv tusindvis af kilomter fra Lejre.

"Jeg kommer hjem med en lille optimisme, en lille spire, for det har på mange måder været en berigende oplevelse at være afsted", lyder det.

En af turens højdepunkter indtraf allerede dagen før selve valget, hvor Ivan Mott sammen med to partikammerater blev indkvarteret i en lille landsby beliggende i den vestlige del af Colombia syd for millionbyen Cali.

Arven fra FARC
Landsbyen er, som så mange andre af sin art i landet, etableret af tidligere FARC-soldater, der i forlængelse af fredsaftalen har forsøgt at skabe sig en ny tilværelse.

I landsbyen stiftede Ivan Mott og rejsefællerne bekendtskab med Marcella Rodriquez, en lokal kvinde der for godt tre år siden lagde sine våben efter 19 års revolutionær kamp for FARC.

"Vi boede hos den her søde kvinde, der netop er beviset på, hvorfor fredsplanen er det eneste rigtige; hun fortalte, at hun aldrig kunne gå tilbage. At man kan være en del af en kamp i så mange år, og så sige, nej det skal aldrig fortsætte - det var meget livsbekræftende", fortæller Ivan Mott, der bedyrer, at han følte sig helt tryg i forbindelse med overnatningen hos de tidligere guerillakrigere.

Natten forløb da også uden forstyrrelser for valgobservatøren og de to kolleger, der til gengæld blev vækket tidligt på valgdagen af et regulært kor af galende haner.

Kort efter blev trioen fragtet til valgstedet i den nærliggende by Caldono, hvor de omkring klokken 7 - en time før valgstedet åbnede - blev modtaget af valgstyreformand Carlos Hutardo.

Og stemningen var god i bygningen, hvor 8000 registrerede vælgere havde mulighed for at sætte deres kryds, fortæller Ivan Mott.

Uregelmæssigheder på valgstedet

I løbet af dagen blev valgobservatøren dog opmærksom på visse uregelmæssigheder, der efterfølgende blev indberettet til de Colombianske myndigheder.

"Valget i Caldono forløb fredeligt, og vi observerede ikke decideret snyd, men der var regelbrud", sige han og fortsætter:

"Blandt andet bemærkede vi, at flere af de valgtilforordnede underskrev stemmesedler, inden selve valghandlingen var gået i gang. Det må kun gøres enkeltvis, når valghandlingen er i gang", forklarer Ivan Mott.

Ubevogtet udgang
Enhedslistens mand i Kommunalbestyrelsen forsøgte desuden uden held at påpege overfor valgstyreformanden, at valgstedets udgang henlå ubevogtet. Netop den manglende sikkerhed blev et tema senere på dagen, hvor en gruppe funktionærer fra statsadvokatens havde held til at skaffe sig adgang til valgstedet.

"De ønskede at anholde tre vælgere, som var efterlyst eller på anden måde i politiets søgelys. Det er helt klart i strid med valglovgivningen i Colombia", fortæller Ivan Mott, der dog noterede sig, at valgstyreformanden afviste at hjælpe de fremmødte embedsmænd med at lokalisere og udlevere de angiveligt kriminelle vælgere, hvorfor der ikke blev foretaget anholdelser undervejs.

Alt i alt melder Ivan Mott om en positiv stemning på valgstedet i Caldono dagen igennem.

"De fleste valgtilforordnede, vi talte med, var rigtig glade og taknemmelige over, at vi var der. De mente, vi sikrede en mere retfærdig og sikker valghandling, og det var også det vigtigste for os, så det blev vi meget glade for at høre", siger han.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk