25. oktober 2020
Gravearbejdet er startet til ny udstykning på hjørnet af Højbyvej og Klostergårdsvej. Foto: Thomas Løvholt.
Gravearbejdet er startet til ny udstykning på hjørnet af Højbyvej og Klostergårdsvej. Foto: Thomas Løvholt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad er politikernes visioner for Lejre?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er politikernes visioner for Lejre?
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 22. september 2020 kl. 15:15

Af Thomas Løvholt, Landevejshøjen, Lejre

LEJRE KOMMUNE: Skolelodden, Valdemarsgård, Skråningen 1 & 2, Muningård, Gl. Allerslev Skole, Rynkebjerggård og Degnejorden. Alle nye udstykninger som er sat i gang de seneste år. Uden at vores lokale politikere har keret sig synderligt om borgernes holdninger til byggeriet, eller hvordan den stigende trafikmængde skal håndteres. Bevares, der er holdt borgermøder, fx om Degnejorden, som fyldte kantinen på Allerslev skole med interesserede borgere. Masser af spørgsmål til politikerne og masser af forslag til forbedringer af planerne. I vanlig arrogant stil konstaterede Claus Jørgensen (SF) efterfølgende på sn.dk at "Borgerne på borgermøderne har været utilfredse, og sådan er det stort set altid til borgermøder - de utilfredse kommer".

I praksis er politikernes borgermøder blot spil for galleriet. Mange spørgsmål og forslag handler ikke om 'for eller imod' udstykningerne. Men fx om hvorvidt den hidsige udstykningstakt understøttes af skolens og institutionernes kapacitet. Om det er nødvendigt at ignorere Naturbeskyttelseslovens §16 om åbeskyttelseslinjer, præcis som det skete med Åbanken. Og om det er på tide, at politikerne begynder at forholde sig til FNs verdensmål, som blev vedtaget af samtlige FNs medlemslande for 5 år siden.

Der er absolut ingen hindringer for at lade bæredygtighedskriterier indgå som vurderingskriterier, når projekterne udbydes. I hele Danmark evner bygherrer at stille krav om miljøcertificeret byggeri, og reducerer derved klimaaftrykket med 40% i fht. konventionelt byggeri. Synes vores lokale politikere, at Lejre bidrager tilstrækkeligt ved at kræve opvarmning med varmepumper, og ved at holde lidt igen med antallet af parkeringspladser?

Hvad med bæredygtige materialer, opsamling og brug af regnvand til vask, toilet og havevanding, ladepladser til el-biler, solceller eller beplantning med henblik på biodiversitet? Men nej, borgermøderne flytter stort set ingenting. Ups - FN's Verdensmål 16.1 handler om at sikre lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer.

Tænker politikerne over, at de strukturer de vedtager og etablerer nu, er dem vi skal leve med i mange år. Inklusive konsekvenserne.

Tilbage til, hvad kommunen gør ved trafikken. I februar 2018 afleverede COWI et udkast til en trafikanalyse for Lejre by og omegn. Rapporten analyserede det eksisterende trafikmønster, plus de forventede bidrag fra alle de nye udstykninger. COWI kom med en klokkeklar anbefaling om at afvikle trafikken til Degnejorden via Rynkebjerggårdsvej. Det var åbenbart ikke så godt. COWIs endelige rapport er ikke offentliggjort.

I stedet sadlede kommunen om og fandt en anden rådgiver som - uden at forholde sig til konsekvenserne - syntes, at Langskelsvej var en bedre løsning. Helt i tråd med, hvad politikerne ønskede og vedtog. En lille omvej for de nye beboere på Degnejorden. Hver dag. For alle beboerne. Det giver årligt 90.000 km ekstra kørsel ~ knap 3.000 timers kørsel. Et ekstra udslip på 12 tons CO2 hvert år. FN anbefaler, at vi kommer ned på 2 tons årligt pr. snude. Alt sammen fordi politikerne vedtager Langskelsvej frem for Rynkebjerggårdsvej. Ovenstående sammenfatter i øvrigt, hvad kommunen har iværksat af tiltag for at reducere Lejre bys trafikale udfordringer. Ingenting. Tværtimod.

Fik jeg nævnt, COWI i sin rapport fra 2018 skriver, at "Lejre Kommune har ønsker om, at der eventuelt etableres boligområde på det sydøstlige hjørne af Højbyvej / Klostergårdsvej." Nu er gravearbejdet startet. Udstykningen blev ellers taget ud af kommuneplanen i 2009.

Forvaltningen oplyser, at de ikke forventer at tage udstykningen med i næste kommuneplan. Gefion Group, som står bag gravearbejdet, har formentlig en anden holdning. Mere interessant er, hvad vores lokale politikere beslutter. Vil politikerne denne gang forholde sig til borgernes ønsker? Der er valg til næste år.

Tør man håbe på kandidater med forståelse for vores reelle udfordringer, og med kompetencer til at håndtere dem?

Tip os


mcred@sn.dk

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk