20. november 2019
Holbæks borgmester kan glæde sig over, at kommunens Budget 2020 er på plads.
Holbæks borgmester kan glæde sig over, at kommunens Budget 2020 er på plads.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk Kommunes 2020-budget er på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk Kommunes 2020-budget er på plads
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 22. oktober 2019 kl. 19:45
Af Palle Bruselius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HOLBÆK KOMMUNE: Et flertal i kommunalbestyrelsen har indgået en politisk aftale om budgettet for de kommende år. Flertallet består af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Lokallisten for Hele Holbæk Kommune, der har indgået en politisk aftale om Budget 2020-2023.

Det vigtigste element i budget aftalen er mere velfærd. Skolerne får ekstra midler - angiveligt 15 millioner kroner - og det samme gælder også for det sociale område. Man har ligeledes skrottet besparelser på børneområdet. De ældre kan også se frem til lidt bedre vilkår. Der afsættes otte millioner om året til at forbedre hjemmeplejen. Desuden har man slettet en række tidligere besparelser på dette område.

Samtidig har de borgerlige partier (Det Konservative Folkeparti, De Radikale, Liberal Alliance samt Venstre) måttet give afkald på deres ønske om at skrue på skatten. De øvrige partier - det vil sige Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Lokallisten for Hele Holbæk Kommune - har ikke ønsket at røre ved dette.

Der skal findes penge til en indsats for selvskadende unge. På anlægsområdet er der fundet penge til blandt andet cykelstier fra Søstrup til Megacentret og mellem Stigs Bjergby, Mørkøv og Skamstrup.

Generelt er kommunens økonomi bedre end for blot et par år siden. Det har blandt andet betydet, at man er i stand til at hæve servicerammen med omkring 60 millioner kroner.

Du kan læse hele den politiske aftale på Holbæks Kommunes hjemmeside

I aftalen henvises der til det forslag til budget, der har været i høring. Du kan også se forslaget på kommunens hjemmeside.

Budgettet er ikke endeligt på plads. Budget 2020-2023 skal nemlig andenbehandles i Økonomiudvalget den 30. oktober og endelig i kommunalbestyrelsen den 5. november.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk