27. juli 2021
Leder af Kystliv Holbæk, Ture Møller, tog skolekredsen med på rundvisning og inviterede kredsmedlemmerne til at prøve kystcenterets Isefjord-både. Bådene bygger Kystliv Holbæk selv på deres værksted i Holbæk Havn. Foto: Caroline Schrøder.
gallery icon

Se billedserie

Leder af Kystliv Holbæk, Ture Møller, tog skolekredsen med på rundvisning og inviterede kredsmedlemmerne til at prøve kystcenterets Isefjord-både. Bådene bygger Kystliv Holbæk selv på deres værksted i Holbæk Havn. Foto: Caroline Schrøder.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højskole har vind i sejlene: Skolekreds fik forsmag på maritim linje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskole har vind i sejlene: Skolekreds fik forsmag på maritim linje
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 01. juni 2021 kl. 15:09

Kirke Såby/Holbæk: Det er ikke længere et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår der kommer en højskole i Kirke Såby. Sådan lød budskabet til søndagens skolekredsmøde hos partneren Kystliv Holbæk.

Med blå himmel og lyden af mågeskrig i baggrunden var 32 medlemmer af Lejre Højskoles skolekreds troppet op på Holbæk Havn til højskolens første større arrangement i år.

Foruden fællessang, orientering og rundvisning hos Kystliv Holbæk, blev det slået fast, at Lejre Højskole nu er så langt med etableringen, at den ny højskole med sikkerhed vil slå dørene op i Kirke Såby. Nu handler det om at overholde tidsplanen, fastslog bestyrelsesformand Lotte Eghøj med henvisning til skolens ambition om at kunne byde de første elever velkommen i januar måned 2023.

- De sidste ni måneder, hvor vi har arbejdet på Lejre Højskole, har været fantastisk meningsfulde. Og det har været en kæmpe fornøjelse, at lære så mange nye mennesker i lokalsamfundet at kende, fortalte bestyrelsesformanden på mødet hos Kystliv Holbæk.

Maritimt fokus
Udover at blive orienteret om Lejre Højskoles udvikling, var skolekredsmødet nemlig også en anledning til at vise Kystliv Holbæks værksted frem. Her kommer omkring ti højskoleelever til at blive undervist i faget "Kystfriluftsliv", hvor de skal lære at bygge og sejle i Kystliv Holbæks historiske Isefjord-både.

- Vores samarbejde med Kystliv Holbæk betyder, at vi kan tilbyde et linjefag, der forholder sig til maritim kulturhistorie og håndværk. Det findes der ikke nogen andre højskoler, der tilbyder. Derudover får vi som ny højskole meget forærende ved at lade eleverne blive en del af et allerede levende havnemiljø. Forhåbentlig kan det inspirere kommende elever til at vælge Lejre Højskole, siger højskolens forstander Heidi Hansen.

Samarbejde gavner alle
Leder af Kystliv Holbæk, Ture Møller, er heller ikke i tvivl om, at samarbejdet med Lejre Højskole er en gevinst for både Lejre- og Holbæk Kommune. Derfor var han også glad for at lægge lokaler til skolekredsmødet.

- Det er dejligt for os, at få skolekredsen herop, så de kan mærke stemningen og prøve at komme ned i bådene, siger han.

- Det gavner begge steder og begge kommuner, at vi samarbejder. For Lejre Højskole har det betydning, at vi har faciliteterne og erfaringerne til at skabe linjefaget. Og for Holbæk Kommune betyder højskoleaktiviteterne, at vi får nye, unge kræfter på havnen. På den måde kan linjefaget spille ind i byudviklingen af vores by og arbejdet med at opbygge og udvikle havnemiljøet i Holbæk.

Allerede til august starter Lejre Højskole og Kystliv Holbæk deres samarbejde, når de sammen udbyder sommerkurset "Sejlads og maritime håndværk".

Inden da, er der, som Mediecentret for nylig kunne fortælle, sat en særlig sommerhøjskole i kalenderen, der under overskriften 'Det bedste fra Lejre' skal give kursisterne mulighed for at komme helt tæt på kommunens natur og historie.

Tip os


mcred@sn.dk

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk