25. september 2020
Sådan så det ud i 2019, hvor 300 frivillige var samlet til fest på Ledreborg Slot. I år er Frivillig Fredag aflyst på grund af covid-19. Arkivfoto: Holger Vincents.
Sådan så det ud i 2019, hvor 300 frivillige var samlet til fest på Ledreborg Slot. I år er Frivillig Fredag aflyst på grund af covid-19. Arkivfoto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivillig fredag aflyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillig fredag aflyst
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 13. august 2020 kl. 12:34
Af Holger Vincents

Lejre Kommune: Der bliver ingen fejring i år af Lejres mange ildsjæle, der til daglig får klubber og foreninger til at køre rundt. Det står klart oven på et møde i Udvalget for Kultur og Fritid onsdag, hvor en gruppe enige medlemmer af Kommunalbestyrelsen besluttede at aflyse dette års udgave af Frivillig Fredag.

- Set i lyset af, hvad der sker med covid-19-situationen og et forsamlingsbud, der pt. ikke ser ud til at blive hævet, synes vi ikke, det giver mening at holde et amputeret arrangement, hvor der oven i købet vil være en risiko for smittespredning. Samtidig må vi erkende, at mange af de frivillige, der møder op, er ældre mennesker og dermed en sårbar gruppe. Derfor har vi samlet set vurderet, at det er bedst at springe fejringen over i år og vende stærkt tilbage i 2021, forklarer Claus Jørgensen (SF), formand for Udvalget for Kultur & Fritid.

Frivillig Fredag 2020 skulle efter planen have været afholdt fredag den 25. september med uddelingen af Lejre Kommunes Frivillighedspris på 5000 kroner som et af højdepunkterne. Sidstnævnte hæder og pengepræmie har Udvalget for Kultur & Fritid imidlertid også valgt at droppe i år.

- Vi synes, det vil være lidt tamt bare at sende et brev ud, så vi sætter også prisen på standby. Så vil vi til gengæld se på, om vi kan gøre noget ekstra til næste år, fortæller Claus Jørgensen, der glæder sig til, at det igen bliver muligt at hylde Lejres frivillige, som det var tilfældet sidste år på Ledreborg Slot, hvor 300 deltagere mødte frem.

- De frivillige har gjort en kæmpe indsats i år under coronaen ikke mindst i forhold til de mange aktiviteter, der er stablet på benene i forbindelse med sommerprogrammet. Derfor ville vi politikere i udvalget også meget gerne have fejret dem, men det må vi så gøre til næste år, siger udvalgsformanden.

Tip os


mcred@sn.dk

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk