20. september 2020
Anine Borger og Jonas Matthiassen begyndte sammen med en gruppe studiefæller at drømme om at flytte sammen i et bofællesskab. Nu rykker de fire par til Fridlev i Hvalsø.
gallery icon

Se billedserie

Anine Borger og Jonas Matthiassen begyndte sammen med en gruppe studiefæller at drømme om at flytte sammen i et bofællesskab. Nu rykker de fire par til Fridlev i Hvalsø.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Stenbroen til fællesskab i Hvalsø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Stenbroen til fællesskab i Hvalsø
Opdateret 04. juni 2020 kl. 11:08
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 03. juni 2020 kl. 10:50
Af Tekst og foto: Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvalsø: Idéen startede på fysikstudiet på Københavns Universitet. Jonas Matthiassen og Anine Borger begyndte sammen med en gruppe studiefæller at drømme om at flytte sammen i et bofællesskab et endnu ukendt sted uden for hovedstaden.

30-årige Anine Borger er ph.d i fysik, og har netop afsluttet en tidsbegrænset forskerstilling på Københavns Universitet, og hendes kæreste, 28-årige Jonas Matthiassen begyndte i foråret på sin ph.d - også på fysikstudiet.

Nej tak til isolation

I dag lever parret i en 58 kvm stor toværelses andelslejlighed på Frederikssundsvej på ydre Nørrebro - men de klar til at tage det store spring til et sted langt væk fra Stenbroen i fællesskab med andre.

- Jeg var nok lidt bange for tosomheden, allerede da vi flyttede sammen. Skrækscenariet er at flytte sammen i en villa, hvor man har råd til det langt fra alle. Så sidder man dér med småbørn og føler sig isoleret og fanget i den trummerum, siger Anine Borger.

Løsningen for dem begge var derfor at finde noget i fællesskab med deres gode venner, som alle er omkring de 30 og på nippet til et etablere familie.

Musketered

Det blev til mange møder og sommerhusture, hvor de sammen med tre vennepar fra studiet drøftede muligheder og drømme for et liv i fællesskab.

Sammen brugte vennerne halvandet år på at afsøge muligheder i alle kommuner med en overkommelig pendlerafstand til København. Og det var netop på én af disse ture ud i det grønne, at de faldt over projektet Fridlev i Hvalsø.

- Vi har overvejet rigtigt mange ting, og vi har en musketered i gruppen om, at alle skulle synes, det var godt. Og der scorer Fridlev heldigvis højt hos alle, siger Anine Borger.

Efter at have brugt en del energi på selv at starte et bofælleskab op, var parret ved at være modne til at overveje en mere etableret løsning.

- Det er et kæmpe arbejde at starte et bofællesskab op fra bunden. Det er en tidskrævende affære, og vi har alle karrierer i gang samtidig, så det er dejligt at kunne betale andre for alt grundarbejdet, siger Jonas Matthiassen.

Det nære fællesskab

Mange af de andre bofællesskaber, vennerne har set på, havde en højere bebyggelsesprocent, og manglede klynge-tankegangen som er gennemgående i Fridlev.

- Det er svært at have et nært forhold til hundredevis af mennesker. Jeg vil godt det nære fællesskab, hvor man kender hinanden, og det tror jeg er nemmere i mindre grupper, siger Anine Borger.

Samtidig tiltaler beliggenheden på kanten af Hvalsø dem begge.

- Vi vil gerne bo ved en by, men uden for byen tæt på naturen. Hvalsø har kulturliv med blandt andet en frivilligt drevet biograf, og jeg håber også, at der er et musikalsk miljø, siger Jonas Matthiassen, der selv spiller guitar.

Drømmen

Fridlev er et planlagt bofællesskab med plads til 50 familier, som efter planen vil stå færdigt primo 2022. Fridlev kommer til at have klyngehuse, nyttehaver og fællesarealer, og det ligner den ideelle ramme om et godt familieliv for de unge tilflyttere.

- Her får vi en udvidet familie, der bor lige ved siden af. Vores forhåbentlig kommende børn kan vokse op med et godt udvalg af legekammerater, som bor lige uden for vinduet. Det er drømmen, siger Anine Borger.

Tip os


mcred@sn.dk

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk